• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Arbejdsmiljø/Indeklima01. 02. 2001 | Katrine Meyn

Latex-allergi og -handsker

Arbejdsmiljø/Indeklima01. 02. 2001 By Katrine Meyn

Inden for det seneste årti er der rapporteret en stigning i antallet af tilfælde af latex-allergi såvel nationalt som internationalt. Her gives en kort beskrivelse af reaktioner over for latex og forebyggelse af hudproblemer ved handskebrug.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2001 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Mari-Ann Flyvholm og Lone Borg, Arbejdsmiljøinstituttet

Det antages, at hovedårsagen til den øgede hyppighed af latex-allergi er den intensiverede brug af handsker i sundhedssektoren i forbindelse med forebyggelse af HIV- og hepatitis-smitte. Den rapporterede hyppighed varierer, men ofte angives ca. 1% af befolkningen og op til 10% af de ansatte i sundhedssektoren at reagere på latex.
Engangshandsker fremstillet af latex (naturgummi) kan forårsage allergiske reaktioner hos patienter og brugere. Dette kan vise sig som allergi over for latex-proteiner (type I allergi) eller gummi-tilsætningsstoffer (type IV allergi). Risikogrupperne for arbejdsrelaterede latex-reaktioner er ansatte i sundhedssektoren samt andre grupper med udbredt brug af engangshandsker, f.eks. laboranter og ansatte i fødevarebranchen.

Irritativt kontakteksem
De mest almindelige reaktioner hos handskebrugere er ikke allergi, men derimod irritativt kontakteksem med tør og kløende hud forårsaget af en kombination af mekanisk påvirkning fra handskerne og hyppig håndvask, fugtig hud, sæbe og desinfektionsmidler samt handskepudder. Anvendelse af en tynd bomuldshandske under handskerne kan reducere de irritative hudpåvirkninger.

Type I allergi
Allergiske reaktioner over for latex-proteiner (type I allergi) spænder fra nældefeber/urticaria, høfeber, allergiske øjensymptomer og astma til sjældne tilfælde af anafylaktisk chok forårsaget af hudkontakt med latex-produkter eller inhalation af pudder fra latex-handsker. Disse reaktioner optræder minutter til timer efter udsættelsen. Der er mere end 200 forskellige proteiner og polypeptider i latex, og heraf har ca. 60 allergene egenskaber. Flere af disse allergener krydsreagerer med allergener fra frugt og grøntsager, f.eks. avokado, ananas, banan, fersken, kastanje, kiwi, melon, papaya og tomat. Har man allergi over for latex, vil indtagelse af disse fødevarer kunne fremkalde de samme symptomer som ved kontakt med latex. Diagnosen latex-allergi er baseret på hud-priktest og bestemmelse af latex-specifikke IgE-antistoffer (blodprøve) i kombination med sygdomshistorien.
Da der endnu ikke er standardiserede analysemetoder til påvisning af allergene latex-proteiner, anvender man normalt »total ekstraherbare proteiner« som mål for forekomsten af allergener i latex-produkter.
For latex-handsker er der i flere undersøgelser påvist en sammenhæng mellem niveauet af ekstraherbare proteiner og risikoen for sensibilisering eller provokation af allergiske reaktioner. Da latex-proteiner bindes til partikler i handskepudder, som normalt består af majsstivelse, vil anvendelse af pudderfri handsker reducere udsættelsen for latex-allergener. Selvom der ikke er etableret en nedre dosis eller grænseværdi for latex-protein, som fører til sensibilisering eller provokation af allergien hos en sensibiliseret person, tyder alt på, at et lavt niveau af udsættelse for latex-protein vil reducere risikoen for sensibilisering eller udløsning af symptomer.

Type IV allergi
Allergisk kontakteksem (type IV allergi) over for tilsætningsstoffer i latex (gummikemikalier) er velkendt og en relativ hyppig årsag til anmeldelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Reaktionerne optræder timer til dage efter udsættelsen og forårsager eksem. Gummikemikalier tilsættes som hjælpestoffer ved forarbejdning af gummiprodukter. Kontaktallergi over for disse påvises ved lappetestning med f.eks. thiurammix og mercaptomix. De gummikemikalier, der forårsager allergisk kontakteksem, findes ikke kun i naturgummi-produkter, men kan også forekomme i produkter fremstillet af syntetisk gummi. Denne type allergi kan derfor ikke forebygges alene ved at undgå latex-produkter.

Forebyggelse af allergi og irritation
Allergi forsvinder ikke – har man først udviklet en allergi over for latex, vil denne allergi som hovedregel følge personen resten af livet. Den bedste forebyggelse af allergi over for latex-proteiner og allergisk kontakteksem over for gummikemikalier i latex synes at være anvendelse af produkter med lavt indhold af allergene latex-proteiner og sensibiliserende gummikemikalier. Anvendelse af pudderfri latex-handsker kan medvirke til at reducere spredningen af latex-allergener til omgivelserne, da handsker tilsat pudder generelt indeholder flere allergener end pudderfri handsker, og pudderet desuden medvirker til at sprede allergenerne i luften.
Af hensyn til irritative hudpåvirkninger bør handsker anvendes, hvor det er påkrævet, men så kort tid som muligt og gerne med en bomuldshandske under. For at forebygge udvikling og provokation af allergi bør lav-allergene pudderfri handsker foretrækkes.

Denne orientering er hovedsageligt baseret på EU-dokumentet »Opinion on Natural Rubber Latex Allergy« Adopted by the Scientific Committee on Medical Products and Medical Devices On 27 June 2000. Link til dette EU-dokument: http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scmp/out31_en.pdf

Skrevet i: Arbejdsmiljø/Indeklima

Seneste nyt fra redaktionen

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø11. 05. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Supporting chemical thermodynamics

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik04. 05. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    CCA – Teknisk gennemgang af cleanroom-praksis sætter fokus på reel contamination control

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays i KB Hallen – Hurtigt udsolgt

  • MD Scientific

    1 L kromatografikolonner i processkala, præpakket med TOYOPEARL® Super A-resin

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumteknologi og dens kritiske rolle i sikker og effektiv genbrug af batterier

  • Drifton

    ATEX-godkendte slangepumper til sikker dosering i eksplosive miljøer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group på Interpack 2026: Proces sikkerhed og effektivitet for føde- og drikkevarer

  • Holm & Halby

    Databaseret vurdering af PPE styrker dokumentation og risikostyring i cleanroom-miljøer

  • Kem-En-Tec Nordic

    Optimér din ELISA med TMB-holdet

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer COMBI WVD-vakuum booster pumpe enhed

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik