• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Arbejdsmiljø/Indeklima01. 02. 2001 | Katrine Meyn

Latex-allergi og -handsker

Arbejdsmiljø/Indeklima01. 02. 2001 By Katrine Meyn

Inden for det seneste årti er der rapporteret en stigning i antallet af tilfælde af latex-allergi såvel nationalt som internationalt. Her gives en kort beskrivelse af reaktioner over for latex og forebyggelse af hudproblemer ved handskebrug.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2001 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Mari-Ann Flyvholm og Lone Borg, Arbejdsmiljøinstituttet

Det antages, at hovedårsagen til den øgede hyppighed af latex-allergi er den intensiverede brug af handsker i sundhedssektoren i forbindelse med forebyggelse af HIV- og hepatitis-smitte. Den rapporterede hyppighed varierer, men ofte angives ca. 1% af befolkningen og op til 10% af de ansatte i sundhedssektoren at reagere på latex.
Engangshandsker fremstillet af latex (naturgummi) kan forårsage allergiske reaktioner hos patienter og brugere. Dette kan vise sig som allergi over for latex-proteiner (type I allergi) eller gummi-tilsætningsstoffer (type IV allergi). Risikogrupperne for arbejdsrelaterede latex-reaktioner er ansatte i sundhedssektoren samt andre grupper med udbredt brug af engangshandsker, f.eks. laboranter og ansatte i fødevarebranchen.

Irritativt kontakteksem
De mest almindelige reaktioner hos handskebrugere er ikke allergi, men derimod irritativt kontakteksem med tør og kløende hud forårsaget af en kombination af mekanisk påvirkning fra handskerne og hyppig håndvask, fugtig hud, sæbe og desinfektionsmidler samt handskepudder. Anvendelse af en tynd bomuldshandske under handskerne kan reducere de irritative hudpåvirkninger.

Type I allergi
Allergiske reaktioner over for latex-proteiner (type I allergi) spænder fra nældefeber/urticaria, høfeber, allergiske øjensymptomer og astma til sjældne tilfælde af anafylaktisk chok forårsaget af hudkontakt med latex-produkter eller inhalation af pudder fra latex-handsker. Disse reaktioner optræder minutter til timer efter udsættelsen. Der er mere end 200 forskellige proteiner og polypeptider i latex, og heraf har ca. 60 allergene egenskaber. Flere af disse allergener krydsreagerer med allergener fra frugt og grøntsager, f.eks. avokado, ananas, banan, fersken, kastanje, kiwi, melon, papaya og tomat. Har man allergi over for latex, vil indtagelse af disse fødevarer kunne fremkalde de samme symptomer som ved kontakt med latex. Diagnosen latex-allergi er baseret på hud-priktest og bestemmelse af latex-specifikke IgE-antistoffer (blodprøve) i kombination med sygdomshistorien.
Da der endnu ikke er standardiserede analysemetoder til påvisning af allergene latex-proteiner, anvender man normalt »total ekstraherbare proteiner« som mål for forekomsten af allergener i latex-produkter.
For latex-handsker er der i flere undersøgelser påvist en sammenhæng mellem niveauet af ekstraherbare proteiner og risikoen for sensibilisering eller provokation af allergiske reaktioner. Da latex-proteiner bindes til partikler i handskepudder, som normalt består af majsstivelse, vil anvendelse af pudderfri handsker reducere udsættelsen for latex-allergener. Selvom der ikke er etableret en nedre dosis eller grænseværdi for latex-protein, som fører til sensibilisering eller provokation af allergien hos en sensibiliseret person, tyder alt på, at et lavt niveau af udsættelse for latex-protein vil reducere risikoen for sensibilisering eller udløsning af symptomer.

Type IV allergi
Allergisk kontakteksem (type IV allergi) over for tilsætningsstoffer i latex (gummikemikalier) er velkendt og en relativ hyppig årsag til anmeldelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Reaktionerne optræder timer til dage efter udsættelsen og forårsager eksem. Gummikemikalier tilsættes som hjælpestoffer ved forarbejdning af gummiprodukter. Kontaktallergi over for disse påvises ved lappetestning med f.eks. thiurammix og mercaptomix. De gummikemikalier, der forårsager allergisk kontakteksem, findes ikke kun i naturgummi-produkter, men kan også forekomme i produkter fremstillet af syntetisk gummi. Denne type allergi kan derfor ikke forebygges alene ved at undgå latex-produkter.

Forebyggelse af allergi og irritation
Allergi forsvinder ikke – har man først udviklet en allergi over for latex, vil denne allergi som hovedregel følge personen resten af livet. Den bedste forebyggelse af allergi over for latex-proteiner og allergisk kontakteksem over for gummikemikalier i latex synes at være anvendelse af produkter med lavt indhold af allergene latex-proteiner og sensibiliserende gummikemikalier. Anvendelse af pudderfri latex-handsker kan medvirke til at reducere spredningen af latex-allergener til omgivelserne, da handsker tilsat pudder generelt indeholder flere allergener end pudderfri handsker, og pudderet desuden medvirker til at sprede allergenerne i luften.
Af hensyn til irritative hudpåvirkninger bør handsker anvendes, hvor det er påkrævet, men så kort tid som muligt og gerne med en bomuldshandske under. For at forebygge udvikling og provokation af allergi bør lav-allergene pudderfri handsker foretrækkes.

Denne orientering er hovedsageligt baseret på EU-dokumentet »Opinion on Natural Rubber Latex Allergy« Adopted by the Scientific Committee on Medical Products and Medical Devices On 27 June 2000. Link til dette EU-dokument: http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scmp/out31_en.pdf

Skrevet i: Arbejdsmiljø/Indeklima

Seneste nyt fra redaktionen

GC-analyse af ”håbløse” matricer

Artikler fra Dansk KemiTop24. 08. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Hvor kommer kalken fra?

Artikler fra Dansk KemiTop17. 08. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

AktueltArbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi10. 08. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

Størrelse betyder noget

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 08. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi22. 06. 2026

Når calcium bindes til caseiner for biologisk transport, øges entropien, og orden mindskes tilsyneladende. Dissociation af calcium fra casein har endda negativ aktiveringsenergi. Ikke-ligevægtstermodynamik forklarer disse usædvanlige effekter af temperatur på orden og uorden under

Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi15. 06. 2026

Semikvantitativ bestemmelse af fedtsyrer i fødevarer med intern standard og GC-MS. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Daniel Halling Breiner, seniorspecialist, og Gudrun M.

Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi09. 06. 2026

Krydsning sætter endnu engang gær i førersædet som forsøgsorganisme. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Uffe Hasbro Mortensen (professor), Thomas Strucko (post doc), Morten

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi01. 06. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Ozon i den arktiske troposfære

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø11. 05. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    NYHED: Haier centrifuger – Se dem på LabDays

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød hele Busch Group på AUTOMATIK 2026

  • MD Scientific

    Imponerende ydeevne med den nye puriFlash® XS 530

  • Kem-En-Tec Nordic

    Har du brug for 3D-billeder i nanoskala på under 2 minutter?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik debuterer på DALO Industry Days 2026

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays is well worth attending

  • Busch Vakuumteknik A/S

    60 års ekspertise inden for lækagesøgning: Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions markerer en vigtig milepæl

  • DENIOS ApS

    Sidste chance: Vind et fodboldbord

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group USA opkøber Total Maintenance Solutions

  • Busch Vakuumteknik A/S

    West Technology modtager “Innovation in Vacuum Busch Award”

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    15.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}