Forskere har fundet en type af hjerneceller, der tilsyneladende er afgørende for, om mus er modige eller ej. På længere sigt er det håbet, at fundet kan hjælpe patienter med angst. Forskerne bag taler ligefrem om, at opdagelsen på længere sigt kan føre til et gennembrud inden for behandling af visse former for angst og depressioner.
Det er svenske og brasilianske forskere, der ved at ændre på aktiviteten af nogle specifikke hjerneceller i mus, kan gøre dem alt fra næsten overmodige til meget bange. I forsøget blev der lagt kattehår ind til musene, og alt efter påvirkningen løb de enten langt væk fra hårene (dæmpet aktivitet) eller ligefrem hen over dem (øget aktivitet).
Man ved faktisk endnu ikke, om det samme system genfindes hos mennesker, men hvis det findes, er det måske en vej til at dæmpe angsttilfældene hos visse patienter.
Der er dog lang vej endnu. Første skridt er at gentage forsøgene på mere beslægtede dyr, i dette fælde er det grise, som skal gøres bange eller modige.
Kilde: SVT/Nature Communications