Vi bliver stadig flere og flere mennesker på jorden, og derfor er en effektiv landbrugsproduktion stadig mere afgørende. Og det er uanset, om det er fødevareproduktion eller produktion af f.eks. bomuld. Jo højere effektivitet, desto mere produkt pr. areal. Her kommer Cry-toksinerne ind i billedet som succesfulde stoffer til bekæmpelse af skadelige larver.
Cry-toksiner er naturlige stoffer (i alt 700 varianter), som dannes af bakterien Bacillius thuringiensis og som er særdeles effektiv i kampen mod en række larver. Det specielle er, at stoffet, der dannes i krystaller i de sporer, som bakterien danner, ikke er giftigt i sig selv. Der er tale om et pro-toksin, som først bliver aktiveret af larvens eget tarmsystem, når de spiser stoffet. Larver har forskellige tarmsystemer, så man kan ikke bare massesprede en tilfældig udgave af de 700 varianter.
Næh, der er tale om meget specifikke stoffer, der kun er virksomme overfor ganske få typer insektlarver. Cry1 er effektivt overfor sommerfuglelarver, Cry3 overfor billelarver, mens Cry4 tager livet af myggelarver.
Men det stopper ikke der. Cry1A og Cry1B passer til forskellige arter af sommerfuglelarver, så der er tale om regulære skræddersyede insektgifte.
I dag har en række afgrøder fået indsat cry-genet ved genmodifikation, og det har stor effekt. Således er op mod 80 procent af al bomuldsproduktion baseret på planter med cry-gen. Også på majs-området er det en succes. Her er det cirka 35 procent af alle planter, der er gen-modificerede.
Læs mere om cry-toksiner i Dansk Kemi udgave 5, side 6.