Der er i dag en vis skepsis overfor syntetiske farvestoffer som f.eks. azofarvestoffer i mad og kosmetik, hvorfor man er på jagt efter naturlige farvestoffer.
De findes i form af anthocyaniner og carotenoider, som imidlertid er vanskelige og dyre at ekstrahere og ikke så stabile som de syntetiske og for anthocyaninernes vedkommende er farven pH-afhængig. I mangel af bedre bruger man dog disse.
For at mindske prisen søger man imidlertid efter ”naturlige” metoder til at syntetisere dem. Her er vist en ”naturlig” syntese af callistephin, et rødt farvestof, der findes i granatæble og jordbær. Syntesen er gennemført ved hjælp af fire stammer af Escherichia coli, der genetisk er modificeret til at gennemføre 15 biosyntetiske trin.
Carl Th.
Kilde: Complete Biosynthesis of Anthocyanins Using E. coli Polycultures, mBio vol.8, no.3, 2017, e00621-17. DOI: 10.1128/mBio.00621-17.
Du kan se flere sjove keminyheder på vores facebook-side UNGKEMI