Den Kalundborg-baserede virksomhed Nordisk Aluminat skifter navn til Alumichem A/S. Navnet skal være med til bedre at understøtte Alumichems brand-identitet, virksomhedens globale tilgang og vækst.
Alumichem A/S udvikler og producerer aluminater af høj kvalitet til anvendelse i vandrensningsprocesser, hærdning af beton, katalysatorer samt partikelbinder- og tømidler.
Efterspørgslen på virksomhedens produkter kommer i høj grad fra udlandet. I dag eksporteres 70 procent af virksomhedens produkter til markeder i resten af Skandinavien, EU, Sydamerika og det afrikanske kontinent.