Når mennesker flygter, har det hidtil været med udgangspunkt i årsager som krig, forfølgelse eller hungersnød. Men i Kina har en ny type flygtning meldt sin ankomst – luftforureningsflygtninge.
Og det er ganske massivt – så massivt, at man måske i højere grad kan tale om en folkevandring, der går fra de mest forurenede områder i nord til de centrale og sydlige dele af landet. Da forureningsbølgen var på sit højeste, bl.a. på grund af svage vinde i december 2016, var ikke mindre end 460 mio. kinesere berørt. For at sætte det lidt i relief, så bor der lige over 500 mio. i alle EU-lande tilsammen.
De voldsomme begivenheder er dog heller ikke gået sporløst hen over ledelsen af landet, der allerede har sat en masse aktiviteter i værk – bl.a. er landet i dag verdens største producent af vindenergi. For den voldsomme episode i december sidste år er langt fra enestående, selvom den var ganske spektakulær. Årsmiddelværdien af fine partikler var 40 gange højere end værdien var for de værst trafikerede gader i København.
Udviklingen med mere og mere forurening bliver ikke bedre af, at kineserne følger den globale tendens til at flytte mod storbyerne. Den tidligere så cykelglade nation har i den grad også stillet jernhesten fra sig, så cyklismen i 2008 kun stod for godt 20 procent af den samlede transport. I 1986 var det imponerende 60 procent.
Læs mere om den kinesiske luftforurening i Dansk Kemi udgave 4, side 16