Vi har masser af vindenergi og mere forventes at komme til. Men det kommer jo i sagens natur, som vinden blæser, så af og til vil der være en overproduktion af el. Den kan vi ikke umiddelbart gemme til de stille dage, så en idé er at lagre den på anden vis.
Det er her, katalytisk hydropyrolyse af biomasse kommer ind i billedet – metoden kan bruges til at fremstille diesel og benzin. Fordi det sker på baggrund af biomasse, er brændstofferne, der kan bruges i den eksisterende infrastruktur, CO2-neutrale.
Pyrolyse er en velkendt proces, det samme er hydrogenering, der bruges, når bio-olien fra pyrolysen skal omdannes til en blanding af diesel og benzin. I katalytisk hydropyrolyse kombineres pyrolyse og hydrogenering til i ét trin, hvilket betyder, man kommer tættere på slutprodukterne.
Det kan lyde som en økologisk fremtidsvision, der næsten er for god til at være sand, men faktum er, at processen, der er opfundet af Gas Technology Institute (GTI), allerede er ved at blive kommercialiseret under navnet IH2. Ifølge de foreløbige beregninger kommer en liter syntetisk dieselolie til at have en produktionspris på cirka fire kroner, altså ikke markant forskellig fra de nuværende brændstofpriser – uden de mange afgifter.
Man vil altså kunne slå to fluer med samme benzinpumpe. Dels at maksimere udnyttelsen af vindenergien, dels at få et bæredygtigt brændstof til verdens mange millioner køretøjer, der må forventes i mange år frem at køre rundt med en klassisk forbrændingsmotor.
Læs mere om energilagring og syntetisk brændstoffer i Dansk Kemi, udgave 2, side 18