Omkring 700.000 mennesker dør hvert år som følge af resistente infektioner – og frygten er, at det tal vil stige dramatisk de kommende år.
Nu er der imidlertid håb om, at det langt hurtigere kan identificeres, hvorvidt en patient har antibiotikaresistente bakterier i tarmen – og hvilke bakterier, der er tale om. Kender man de forhold, kan den mest effektive behandling sættes i gang, og lægerne kan forhindre at tricke resistensen hos visse patienter.
Metoden bygger på DNA-sekventering ved hjælp af NGS (Next Generation Sequencing), men fremfor at anvende en konventionel NGS-maskine til mindst 50.000 dollars, så koster nanopore-sekventeringsmaskinen MinION blot 1.000 dollars. Et regulært gennembrud, der betyder, at man også kan anvende den nyeste teknik i langt de fleste u-lande.
Prisen er en faktor ved udbredelsen af teknikken, mens tiden er en faktor for den enkelte patient. Mere klassiske metoder til at fastslå eventuelle resistente bakterier tager nemlig frustrerende lang tid. I værste tilfælde kan det tage op til to måneder at fastslå resistensbakterier. Det vil desværre i mange tilfælde så ikke hjælpe patienten.
Med MiniION snakker vi ganske få dage, før man sidder med svaret, og dermed er der en reel mulighed for at komme i gang med en effektiv behandling, før det er sent.
Forsøg har vist, at maskinen, trods den meget lave pris, har en nøjagtighed sammenlignet med f.eks. den velkendt DNA-sekventeringsmetode, Sanger, på 97 procent.
Læs mere i Dansk Kemi udgave 6/7, side 19.