Teknologisk Institut indgår i nyt EU-projekt, som skal udvikle teknikker til overvågning af skifergasboringer i Europa. Teknologien vil sikre, at skifergasproduktion foregår miljømæssigt forsvarligt uden forurening af jord og grundvand.
I løbet af de næste to år skal Teknologisk Institut i samarbejde med europæiske partnere udvikle teknologi, som i realtid kan kontrollere og dokumentere om boringer efter skifergas foregår miljømæssigt forsvarligt. Moderne sensorer vil blive indbygget i boreudstyret og skal løbende måle eventuelt udslip af methangas og fracking kemikalier. Sensorernes placering i undergrunden gør det muligt at sætte ind i tide, hvis der er tegn på forurening af jord eller grundvand.
Skifergasproduktion kan være forbundet med miljømæssige risici, som har sat udvindingen til diskussion. Det har blandt andet medvirket til, at Danmark pt. ikke udvinder skifergas. I USA har skifergas det seneste årti revolutioneret amerikansk energiproduktion, så USA kan blive selvforsynende med energi i 2020.
Projektet er støttet med 20 millioner kroner af EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020. Ud over Teknologisk Institut deltager Oikon Doo (Kroatien), TWI Limited (UK), HGL Dynamics Limited (UK), and META Group (Belgien). Det skriver Ritzau i en pressemeddelelse.