Redoxligninger. Dem har mange gymnasieelever gennem tiden uden tvivl svedt over, og det kan de indirekte takke Otis Coe Johnson fra University of Michigan for. Tilbage i 1880 udgav han en artikel, der omhandler en “femtrinsraket”, som man benyttede til at afstemme processer med elektronoverførsel. Faktisk udkom artiklen 17 år før, man fandt elektronen.
Derfor indeholder hans artikel heller ikke noget om oxidationstal, men i stedet om bonds – bindinger. Da frie grundstoffer ikke har bindinger, må det sættes til nul, og derfor skal summen af bindinger i en hvilken som helst forbindelse ligeledes altid være nul.
Senere kom de i dag så velkendte redoxligninger, og ligger gymnasietiden efter 1963, så har kemiundervisningen budt på afstemning af en redoxreaktion. Men hvad med før 1963, der var året for indførelsen af det såkaldte gren-gymnasium og tiden, hvor redoxligningerne blev pensum?
Jo, før den tid var netop disse processer ikke nævnt specifikt, men selvom det i regelsættet fra både 1935 og 1953 ikke var udpindet helt på samme måde, så kan forfatteren til artiklen om redoxligningerne, Børge Riis Larsen, se i sine notater fra sin gymnasietid, at han faktisk lærte om dem. Han var i øvrigt blandt de sidste årgange, der blev undervist efter 1953-reglerne.
Læs mere om redoxligningerne i Dansk Kemi udgave 1, side 22.