I Dansk Kemi nr. 1, februar 2018, beskrives en del brande i træpille-oplag, og hvordan statisk el. fra CO2 kan være tændkilde.
Er oplaget imidlertid på et kraftværk eller andet sted med et større forbrændingsanlæg, vil det imidlertid være at gå over åen for at hente vand, at bruge alt andet end renset røggas til inertering. Det gælder for så vidt også til brandslukning i siloer, men er dog rimelig irrelevant, idet der ikke kan opstå nogen brand, hvis siloen er ordentlig inertet.
For mange år siden var der også mange brande og eksplosioner på tankskibe, og i stor analogi til Franks artikel, startede en stor del af disse brande paradoksalt nok med vandspuling (vand danner også masser af statisk elektricitet). Da man lærte at forstå denne mekanisme, indførte man simpelthen konsekvent purge med røggas, specielt under tømning af tankene, således at iltindholdet på intet tidspunkt overskrider 7%. Er der tale om ”ikke rene” produkter, anvendes vasket røggas (fra motorerne) til den opgave, også selv om tankene rummer 200.000 m3. Denne praksis har simpelthen elimineret denne type af eksplosioner.
Røggas fra kraftværker har i grove træk samme sammensætning som den fra en belastet dieselmotor motor (ca. 15% CO2, under 4% ilt og resten kvælstof).
På et kraftværk vil det oven i købet være muligt at fange noget røggas, der allerede er renset. Og skulle nogen ønske en endnu bedre rensning og måske tørring, vil det være peanuts sammenlignet med omkostningerne til køb af rene inertierings gasser.
Som til tankskibet vil inertieringssystemet skulle dimensioneres til at kunne tilføre en silo en purge mængde, der er større end det hurtigste udtag af piller. En tom silo vil således være fyldt med inert gas, der ved genfyldning med træpiller blot forsvinder ud i luften som hidtil.
Eneste forskel er naturligvis, at man ikke uden videre kan gå ind i en inerted silo. Analogt bør alle lukkede transportføringsveje også være inertede.
Ved mellemlagring af træpiller, er det straks lidt vanskeligere, men med inert gas i en silo/beholder, vil man i nogle tilfælde kunne lave ”vapour balancing”, således at den ved en omlastning fortrængte inertgas, via en slange/rør overføres til mellemlager tanken, der således i høj grad også bliver beskyttet.
Anker Jacobsen, civ. ing.
Bjergbakkevej 45
Glostrup
Læs artiklen her:
Hedlund FH (2018). Kuldioxid er uegnet til kvælning af glødebrande. Dansk Kemi 99(1):16-19