Verdens landbrug skal tilføres fosfor for at kunne brødføde jordens befolkning, men fosforminerne er ved at være tomme. Derfor skal man finde et alternativ til minedriften, da de tilbageværende miners fosfor er forurenet med blandt andet cadmium. En ophobning af cadmium i jorden overføres til planterne, og senere til dyr og mennesker, som indtager planterne. Herved er der en forøget risiko for nyreskader senere i livet.
Et af de mest lovende alternativer til minerne er udvinding af fosfor fra spildevand i form af struvit (nyresten). Struvit, eller ammonium-magnesiumfosfathexahydrat, er et mineral, som kan udfældes fra ammoniakholdigt og fosfatrigt spildevand ved at tilføre magnesium, f.eks. i form af magnesiumoxid eller magnesiumklorid.
Struvitproduktion foregår allerede i Danmark på to anlæg i henholdsvis Åby og Herning. Tilsammen har anlæggene en årlig struvitproduktion på omkring 350 tons.
Danmark halter dog langt bagefter andre lande i udvikling af fuldskala struvitanlæg. Især i forhold til lande som Holland, Tyskland og USA. Alene i Holland er der udviklet fire forskellige teknologier til udfældning af struvit, og der er allerede opført en lang række anlæg, hvor de største har en struvitproduktionskapacitet på 1.000 tons om året.
En anden interessant fosforkilde er flyveaske fra biomasseforbrænding. Danske kraftværker udskifter i stigende grad fossile brændsler med biomasse som halm og træflis, hvilket forøger mængden af biobaseret flyveaske. På grund af tungmetalindholdet i denne aske må den ikke føres tilbage til markerne eller deponeres i EU. Forsøg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Kemiteknik) har påvist, at det er muligt at udvinde næsten alt fosfor fra biobaseret flyveaske ved at udfælde Struvit-K. Denne produktion er dog ikke helt så udviklet som struvit, og yderligere forsøg er derfor påkrævet for at optimere processen og bestemme det økonomiske potentiale.
Læs mere om disse teknologier i artiklen “Bæredygtig brug af fosfor”, skrevet af Anders Lodberg, Mujeeb Ur Rehman, Umar Fayyaz og Kaj Thomsen i Dansk Kemi nr. 4.