Med en befolkning, der på sigt nærmer sig 10 mia. mennesker, kan der komme pres på den klassiske fødevareproduktion. Her kommer DNA-sekventering ind i billedet som en vej til at få optimeret udbyttet af bl.a. kartoflen. Rodfrugten er særlig interessant i denne sammenhæng, idet den kan producere ca. det dobbelte antal kalorier pr. m2 sammenlignet med korn, majs og ris. Derfor er kartofler også kendt som ”den fattige mands” afgrøde.
Kortlægning af genvarianter ved DNA-sekventering og statistiske modeller kan forudsige planters ydeevne ud fra generne, og det kan radikalt øge hastigheden af udviklingen af nye og bedre afgrøder. Fundamentet for disse muligheder er den ekstreme udvikling i DNA-sekventeringsteknologi, som er sket de sidste 10 år.
Bl.a. er prisen faldet dramatisk. I 2005 kostede det 1.000 dollars at sekventere 1 mio. baser. I dag koster det blot 10 cents – altså 10.000 gange mindre. Det er en prismæssig revolution, som bunder i miniaturisering af reaktionen og automatisering af detektionen.
Kartofler er, udover at være en god spise, også spændende rent genetisk – og en smule mere besværlig at arbejde med. I stedet for to kopier af hvert kromosom har de nemlig fire, og der er dertil en enorm genetisk diversitet tilstede. Bl.a. derfor har kartoffelforædlingen de sidste 50 år ikke kunnet følge med andre afgrøder: hvor udbyttet af korn, majs og ris er blevet 250% forøget siden 1960, er udbyttet på kartoffelmarker kun forøget med 150%. Men det betyder også, at potentialet i kartoffelforædling er langt større end i forædlingen af andre afgrøder, simpelthen fordi kartoflen i mindre grad har optimeret sit genetiske potentiale i de sorter, vi har til rådighed i dag.
Læs mere i Dansk Kemi udgave 12, side 10
