I går var det den 31. oktober og dermed allehelgensaften, hvor nogle børn og barnlige sjæle har tradition for at klæde sig uhyggeligt ud og gå fra dør til dør for at få slik.
Vi skal derfor se lidt nærmere på et sukkermolekyle, der er meget udbredt i forskellige typer af slik, nemlig sukrose.
Sukrose, hvis kemiske formel er C12H22O11, er blandt mange kendt som ”almindeligt sukker”, og det anvendes f.eks. ovenpå havregryn eller til kagebagning. Den kemiske forbindelse er et disakkarid, som via en glykosidbinding, er sammensat af de to monosakkarider fruktose og glukose.
Du kan se flere sjove keminyheder på vores facebook-side UNGKEMI.