Der bliver masser af nyheder, når FoodTech slår dørene op i MCH Messecenter Herning 1.-3. november. På messen vil mere end 290 udstillere, opdatere dig på de nyeste trends og teknologier inden for fødevareindustrien og give inspiration til nye løsninger og optimering af produktionsprocesser mm.
Oplev også spændende events, som f.eks. International Food Contest, EHEDG Verdenskongres, FoodTech Student Challenge, FoodTech Product News og FoddTech Award.
Den prestigefulde FoodTech Award uddeles for niende gang under FoodTech-messen. I alt 77 nyheder har ansøgt om at komme i betragtning til prisen.
– I 2014 var der indsendt 42 produktnyheder til bedømmelse, så vi glæder os over, at vi i år har modtaget overvældende mange produktnyheder. Det kommer både udstillerne og de besøgende til gavn, siger John Dørr Jensen, projektleder i MCH.Attraktiv pris
Ved seneste FoodTech-messe blev der ikke blot fundet én men hele to vindere af FoodTech Award, og her blev det Bürkert-Contromatic A/S og SSI Diagnostica, Statens Serum Institut, der løb med prisen. De fik awarden for henholdsvis en ny flowmåler og et instrument til brug ved hygiejnekontrol.
EHEDG verdenskongres om Hygienic Engineering & Design finder sted den 2.-3. november i forbindelse med FoodTech .
Verdenskongressen afholdes to gange årligt og er arrangeret af Europa Hygienic Engineering & Design Group. Arrangementet er et topmøde for alle målgrupper med interesse i hygiejnisk udvikling af udstyr og faciliteter til sikker produktion og forarbejdning af fødevarer samt relaterede produkter.
På billedet ses de to vindere af FoodTech Award 2014: Bürkert-Contromatic A/S og SSI Diagnostica, Statens Serum Institut. Foto: MCH/Tony Brøchner.