Spildevand kan afsløre, hvor mange antibiotikaresistente bakterier raske befolkninger bærer rundt på. Det viser et internationalt studie ledet af DTU Fødevareinstituttet.
Studiet omfatter analyse af spildevand indsamlet i 74 byer i 60 lande. Det har genereret de første, sammenlignelige globale data for mængden og typen af resistente bakterier, som hovedsageligt raske mennesker bærer.
I metagenomstudiet er DNA-materialet i spildevandsprøverne kortlagt. Det har vist sig, at forekomsten af resistens er generelt lavest i Nordamerika, Vesteuropa, Australien og New Zealand, mens den er højest i Asien, Afrika og Sydamerika.
Variationen i resistensgenerne er størst i Brasilien, Indien og Vietnam, mens den er lavest i Australien og New Zealand.
Forbrug af antibiotika forklarer ifølge forskerne kun en mindre del af forekomsten af resistens. De har derfor søgt efter andre faktorer, som enten påvirker udviklingen af resistens eller er indikatorer for forekomsten af resistente bakterier. I det arbejde har de brugt flere omfattende datasæt fra Verdensbanken, der blandt andet har målt på landes sundhedstilstand og udviklingstrin.
Arbejdet viser, at de fleste af de variable, der er forbundet med forekomsten af resistens i et land, har at gøre med de sanitære forhold i landet og befolkningens generelle sundhedstilstand.
Danmark har ifølge estimaterne den sjette laveste forekomst af resistens.
Erfaringerne fra projektet vil forskerne bruge til at indfri deres overordnede ambition om at udvikle et verdensomspændende overvågningssystem, der kontinuerligt skal overvåge forekomst og spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistens.
Forskernes mål er at udvikle et system, der gør det muligt at udveksle og fortolke oplysninger i “real time”. På den måde er det muligt at bruge de globale overvågningsdata, for eksempel til at tackle sygdomme, når de truer med at sprede sig ud over et lands grænser og udvikle sig til pandemier som eksempelvis ebola, mæslinger, polio eller kolera
Studiet er finansieret via bevillinger fra Novo Nordisk Fonden, Velux Foundation og via det EU-finansierede projekt COMPARE. Flere COMPARE-partnere har været med i studiet.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet