• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 04. 2026 | Heidi Thode

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 04. 2026 | Heidi Thode

Periodesystemet fra hjemmesiden Dansk Kemisk Nomenklatur med de hidtil brugte danske grundstofnavne og ringe om de fem, der nu har fået selskab af alternativer som forklaret i fodnoten.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med en omfattende betænkning om dansk kemisk nomenklatur [1], hvori blandt andet anbefaledes navne for grundstofferne op til og med californium, som ikke er blevet anfægtet med en tilsvarende pondus i kemikersamfundet siden da. Der har dog af og til været debat om nogle af dem, såvel i foreningen og her i bladet og i dagspressen som i udvekslinger med Dansk Sprognævn. Men KFNU har holdt fast ved disse navne og stavemåder frem til i år og har i øvrigt tilføjet anbefalinger af navne for grundstofferne fra einsteinium til oganesson [2].
Det nye er, at vi er i god dialog med Sprognævnet og forventer, at samarbejdet kan munde ud i etableringen af databasen COR.KEMI som et alternativ til Retskrivningsordbogen (RO), hvad angår kemiske navne [3]. I den forbindelse har KFNU yderligere et langsigtet håb om at påvirke RO både til at medtage flere stavemåder og krydshenvisninger mellem sådanne og til at få ordnet den efter vores mening uheldige behandling af tungsten/wolfram og zirkon/zirconium. Allerførst var det dog klart, at KFNU selv burde komme videre med overvejelser om mulige dobbeltformer af visse grundstofnavne på dansk. En udførlig rådslagning i udvalget i 2025 er mundet ud i beslutninger om de fem grundstoffer, som atomsymbolerne i overskriften refererer til. Disse beslutninger blev rapporteret ved Kemisk Forenings generalforsamling den 4. december 2025, uden at det førte til tumulter. De er som følger:

Grundstof nr. 22. Vi kan ikke sidde det overhørigt, at påvirkningen fra engelsk ’titanium’ er massiv, og dansksproget omtale af brillestel, hofteimplantater, smarte skærebrætter osv. handler altid om titanium (men se figur 1). Ydermere blev niob allerede i 1952 til niobium, så hvorfor ikke titanium – kunne man spørge.  
Udvalgets beslutning: Vi accepterer nu titanium som alternativt navn for titan. Det styrker også det erklærede mål om at lægge os så tæt op ad internationale kemiske navne som muligt. Men titan er altså stadig også acceptabelt.
RO 2024 medtager både titan og titanium med forklaringen ’et grundstof’, desværre uden krydshenvisning mellem dem. Har i øvrigt også opslagsordet ’titaniumbriller’.
Kommentar: Hvorfor ikke chromium, selenium og tellurium som alternativer? Læsere, hvad mener I? Udvalget tog ikke dette skridt i denne omgang.    

Grundstofferne nr. 42 og 55. Stavemåderne molybden og caesium fra 1952-betænkningen undgik at bruge det danske bogstav ’æ’. De har rimeligvis vakt både forundring og mishag, og da KNFU ikke har tænkt at opgive sølv og kviksølv trods det danske ’ø’, er det konsekvent også at tillade ’æ’-alternativerne, så det gør vi nu.
RO har molybdæn og cæsium, igen med forklaringen ’et grundstof’, men hverken molybden eller caesium.
Kommentar: IUPAC havde tidligere en fodnote i deres periodesystem om, at ’cesium’ var en ’commonly used alternative spelling’ (af hensyn til amerikanerne). Denne fodnote er senere fjernet.

Grundstofferne nr. 59 og 60. Med den stigende interesse for de sjældne jordarter er pressen begyndt at skrive om de deri indeholdte grundstoffer. Lige netop praseodym og neodym havde ikke endelsen ’ium’ i 1952-betænkningen. Undertegnede nåede inden vores diskussion i KFNU også at få Politiken til at rette avisens brug af ’praseodymium’ og ’neodymium’ (og af ’tantalum’, men det er jo en anden historie). Men nu er vi altså endt ved, at disse former bør accepteres som alternativer.
RO har hverken praseodym eller neodym eller ’ium’-formerne.

De fem nu tilladte alternativer er alle tilføjet i vores database over kemiske navne mv. på kemisknomenklatur.dk, og via den månedlige opdatering er de nu også med i ordbogen.com’s version af Kemisk Ordbog. En fodnote om de fem er tilføjet til periodesystemet på kemisknomenklatur.dk (jf. figur 2).

Vi har ikke indført alternativerne i alle poster i databasen med sammensatte navne, altså for eksempel har vi ikke tilføjet ’titaniumdioxid’ eller ’cæsiumchlorid’; men nu må I gerne bruge dem!

TD, Nomenklaturudvalget

Referencer/noter
1. Betænkning fra det af Kemisk Forening den 12. november 1940 nedsatte nomenclaturudvalg.
Udgivet af Kemisk Forening som særtryk af KEMISK Maanedsblad og Nordisk Handelsblad for kemisk Industri nr. 7-8/1952.
Betænkningen blev senere inkluderet i publikationen Dansk Kemisk Nomenclatur [Kemisk Forening 1978; denne publikation er tilgængelig på KFNU’s hjemmeside Dansk Kemisk Nomenklatur, https://kemisknomenklatur.dk/dkn1978.pdf].
2. Transuranerne til og med livermorium har internationale navne, der ender på ’ium’ og direkte kunne overtages på dansk. KFNU har også anbefalet ’oganesson’, mens vi for nr. 117 ved – efter nøje overvejelse – at anbefale ’tennessin’ fraveg 1952-betænkningens tankegang om helt at fjerne endelsen ’ine’ fra de engelske navne i gruppe 17. Betænkningens formaning om, at ’ilt, brint, kulstof og kvælstof efterhånden bør trænges tilbage og erstattes med oxygen, hydrogen, carbon og nitrogen’ må vist siges stadig at have vanskelige vilkår. Endelig bemærkes, at atomsymbolet for argon siden 1952 igen er blevet til Ar – og ingen betegner vist i dag grundstofferne fra helium til radon som ’inaktive gasser’! 
3. T. Damhus, P.J. Henrichsen: Nybrud i kemisk retskrivning, Dansk Kemi 106 nr. 1 (2025) 22-24.

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi, Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Sterile arbejdsmåtter fra Berner beskytter mod spild og kontaminering i renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}