Nobelprisen i kemi 2018 blev delt mellem tre modtagere. Den ene halvdel gik til amerikaneren Frances H. Arnold (California Institute of Tecknology), mens den anden halvdel blev delt mellem en anden amerikaner, George P. Smith (University of Missouri) og englænderen Sir Gregory P. Winter (MRC Laboratory of Molecular Biology, Cambridge).
Frances Arnold fik prisen for hendes arbejde med enzymer, nærmere bestemt “Directed Evolutions of Enzymes”. Modsat naturen, hvor enzymer tilsyneladende bliver formet mere eller mindre tilfældigt, arbejder man i et laboratorie mod et bestemt mål. F.eks. har Frances Arnold arbejdet med en binding mellem carbon og silicium – en binding, der ikke findes i naturen, men som er muliggjort via enzymer.
Prisen til George P. Smith og Sir Gregory P. Winter er givet for deres arbejde med bakteriofager. Bakteriofag er en virus, der reproducerer sig ved hjælp af bakterier. De har den særlige evne, at de kan reproducere sig selv i en sygdomsfremkaldende celle og slå den ihjel. Ved at udskifte gener i en bakteriofag kan man målrette dem mod specifikke sygdomme. Det ses f.eks. ved immunterapi i kræftbehandlingen, men ses også i behandlingen mod andre sygdomme som visse autoimmune sygdomme.