EliteForskprisen er en eftertragtet pris blandt forskere, og i år gives den til fem yngre forskere, der hver for sig hører til blandt de bedste indenfor deres felt. Med prisen følger 1 million kroner til hver af vindernes videre forskningsaktiviteter og 200.000 kroner som en personlig hæderspris.
Kigger man på de fem er det meget forskellige forskningsområder, de har kastet sig over, men alle med stor betydning – lige fra udfordringen med at skifte litium ud med natrium i fremtidens batterier over et helt andet syn på Parkinsons til protein-aggregering i hjernen.
Årets vindere af EliteForsk-prisen er:
Dorthe B. Ravnsbæk har blandt andet fundet ud af, at batterier, der i dag laves på den knappe ressource litium, også kan fungere på natrium, der er et mere bæredygtigt materiale. Et banebrydende forskningsresultat, som kan betyde, at der kan produceres batterier tilsvarende efterspørgslen, så verden kan komme i mål med den grønne omstilling.
Per Borghammer har udfordret den gængse forståelse af Parkinsons, som forårsager rystelser og nedsat livskvalitet for flere hundrede tusinde danskere. Han har udviklet den første skanningsmetode og som den første i verden påvist, at der findes Parkinsons-proteinklumper i tarmen op til 20 år, før diagnosen stilles. Et banebrydende forskningsresultat, som på længere sigt kan betyde, at patienter med Parkinsons kan få medicinsk behandling.
Eline Lorenzen har undersøgt samspillet mellem dyr, mennesker og naturen. Ved at se på DNA fra tænder og knogler fra forhistoriske og nutidige fund forstår hun dyrs evolution og hvordan, klimaforandringer har påvirket verdens dyrearter igennem de sidste 100.000 år. Et banebrydende forskningsresultat, der kan fortælle os, hvordan eksempelvis isbjørnens muligheder er for at overleve i fremtidige klimaforandringer.
Poul Fritz Kjær forsker i, hvilken rolle retten spiller i den politiske økonomi. Han er ophavsmand til teorien om Den Politiske Økonomis Ret, som undersøger, hvordan de juridiske perspektiver med stor fordel kan inddrages i den politiske økonomi. Et banebrydende forskningsresultat, der giver ny forståelse af økonomisk ret, der har konsekvens for fremtidig velfærds- og arbejdsmarkedspolitik.
Alexander Kai Büll forsker i protein-aggregering i hjernen. Når proteinerne i hjernen klumper sammen, kan det føre til Parkinsons og Alzheimers. Hidtil har man ikke vidst, hvorfor det sker. Et banebrydende forskningsresultat, hvor Alexander Kai Büll som den første har identificeret og beskrevet en autokatalytisk proces, dvs. en kemisk proces, der indgår som et trin i proteinaggregering.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
