Et af de såkaldte supervåben mod covid-129 har været den sociale afstand. Men hjælper det overhovedet, i givet fald hvor meget. Det har forsker fra Syddansk Universitet og et universitet i Lyon undersøgt ved at grave sig i data fra Google og Apple.
Og jo, det hjælper på det, som hedder infektionsraten, men det ændre måske ikke på antal af smittetilfælde. Forskernes beregninger viser, at social afstand i seks uger affødte en reduktion i infektionsraten på 25- 45 procent for de fleste lande i Europa.
Reduktionen gør, at kurven for smitte-tilfælde er længere tid om at nå max, men det påvirker som sagt ikke nødvendigvis det samlede antal smittede, der er en uafhængig mængde.
Indbyggerne i Italien, Frankrig, Portugal og Spanien havde den laveste mobilitet, hvilket betyder, at de bevægede sig mindre end indbyggerne i andre lande.
– Interessant nok oplevede Sverige en reduktion i infektionsraten i samme størrelsesorden som lande med lav mobilitet. Det antyder, at der opstod en vis grad af social afstand uanset de politiske beslutninger i Sverige, siger professor i teoretisk fysik ved Syddansk Universitet, Francesco Sannino, der har udført undersøgelsen sammen med Giacomo Cacciapaglia og Corentin Cot fra universitetet i Lyon i Frankrig.
Kilde: SDU