
I dag er det ofte en dyr PET-scanning (Positron Emissions Tomografi), der giver et 90 procent sikkert svar om en patient har Alzheimer, men rundt om i Skåne er man allerede nu ved at teste en helt ny metode, som Kemi-fokus har omtalt tidligere.
Metoden bygger på, at man måler niveauet af det særlige protein P-tau-217, der er ekstra forhøjet ved netop Alzheimer. Metoden giver en sikkerhed, der ligger på samme 90 procent, som en scanning, der har langt højere omkostninger.
Selvom metoden altså testes i dag, tager det lidt tid, før den vil blive almindeligt udbredt, men en præcis tid kan forskergruppen, der sidder både i Sverige og i USA, ikke give. Det kan være få måneder, før den reelt kan tages i brug, men Covid-19 har jo lagt beslag på mangt og meget i de fleste sundhedsvæsner rundt om i verden, så det kan trække lidt længere ud.
Kilde: lu.se