Hidtil har der ikke ligefrem været kø ved udbetalingslugen hos Erhvervspuljen. Trods en masse penge målrettet til energiforbedringer, er det ikke rigtigt lykkedes at finde den rigtige formel til at få virksomheder til at gå flæsket på puljen.
Krigen i Ukraine har sendt ikke mindst gasprisen i vejret, og dermed kan et skifte fra gas til varmepumpe måske være betimelig. Også andre energiløsninger kan komme på tale, så derfor er håbet fra Energistyrelsen, at flere vil søge om midlerne i puljen, der er åben fra i dag.
Eksempler på projekter, der kan få tilskud:
Udskiftning af kedel med varmepumpe
Etablering af varmegenvinding
Forbedring af klimaskærm
Energioptimering af procesanlæg
Standardløsninger kan bruges ved:
Belysning
Brændselskedler (op til 1.000 kW)
Komfortventilation
Trykluft
Varmeforsyning
Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt, før man kan få støtte.
Man kan få op til 7 øre i tilskud pr. sparet kWh pr. år over energisparertiltagets levetid.
Man kan få støtte op til 50 procent af omkostningerne. Dog gælder det, at virksomhedens størrelse bestemmer, hvor stor en del af omkostningerne til projektet, man maksimalt kan få dækket af tilskuddet.
Et projekt kan maksimalt få tilskud svarende til et beløb på 15 mio. euro.
Der er også andre begræsninger. Der kan ikke søges til tiltag i husholdninger, transportsektoren, fiskeri- og akvakultursektoren, energiomdannelsessektoren og energiindustrien.
Kilde: Energistyrelsen