De fleste hælder til tankegangen om “survival of the fittest”, altså at den stærkeste udkonkurrerer den svageste. Men nu viser det sig, at bakterier har en helt anderledes tilgang. Her giver man i stedet plads til de svageste frem for at udkonkurrere dem. Umiddelbart lyder det lidt modsat, for som man siger, så er ingen kæde stærkere end det svageste led.
Men hos bakterierne sikrer et samarbejde en bedre overlevelse. Og ikke bare det. De kan få egenskaber frem hos andre, som ellers lå skjult. Biofilm er en velkendt metode, bakterier bruger for at beskytte sig mod for eksempel antibiotika. Nu viser det sig, at i stedet for, at den stærkeste udkonkurrerede de andre i produktionen af biofilm, gav den plads til de svageste, som voksede sig langt stærkere, end de ellers ville have gjort alene. Samtidig så forskerne, at bakterierne fordelte arbejdet og lukkede ned for unødvendige mekanismer, som de i stedet deltes om med deres nabobakterie.
Opdagelsen kan få betydning inden for bioteknologi, hvor man i dag har et helt anderledes fokus.
– Det biobaserede samfund bliver i disse år fremhævet som løsningmodel på mange af de udfordringer, vores samfund står overfor, men langt størstedelen af biotek i dag er baseret på enkeltorganismer. Dette står i skarp modsætning til det, vi ser i naturen, hvor alle processerne varetages af samarbejdende konsortier af organismer. Vi skal lære af naturen og indføre tilsvarende løsninger i fremtidens bioteknologi. Det er der et kæmpe uudnyttet potentiale i, siger mikrobiolog og professor Søren Johannes Sørensen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Kilde: Københavns Universitet
