Dagens batterier er for dyre til for alvor at kunne fungere som lagring af vedvarende energi. Men det kan organiske antrakinoner og uorganiske ferrocyanider måske ændre på. De to typer af forbindelser er ingredienserne i nye batterier. De har stort set kun fordele. De er billige, lette at fremstille og har en lav miljøpåvirkning. Ydermere kan de modificeres, så de både er anvendelige i tørcelle-batterier, der kræver uopløselighed og i vandige flowbatterier, der modsat kræver molekyler, der har høj vandopløselighed.
Træerne vokser dog ikke fuldstændigt ind i himlen. På tørcelle-siden har disse batterier en tendens til at miste kapacitet over tid. Den effekt kan dog mindskes ved små ændringer. På de vandige flowbatterier er energi- og effekttætheden lavere end for eksempel vanadium-flowbatterier. Til gengæld kan materialerne som sagt produceres meget billigt i stor skala.
Baggrunden for, at der overhovedet er brug for batterier til at lagre den vedvarende energi, er, at man for nærværende ikke rigtig kan se andre løsninger, der i stor skala kan anvendes til både at balancere nettet og få tilstrækkeligt med strøm. Eksport/import af strøm mellem lande findes i dag, og vil blive udvidet. Det samme vil også det såkaldte intelligente forbrug af strøm, men der vil være scenarier, hvor disse ikke er tilstrækkelige, og hvor der således er behov for at have strøm på lager.
