DENIOS ApS

Har du en god makker, der snupper de tunge løft?

Ellers får du her en guide til at finde den helt rette palleløfter

Hvad skulle du dog gøre uden en makker som palleløfteren? Gang på gang tager den en for holdet og sparer dig for pukkelryggen og overanstrengte overarme – altså hvis det er den rette af slagsen. For den skal nemlig kunne klare løftene i dine omgivelser. I denne artikel guider vi dig mod din nye makker ved at styre dig uden om tre afgørende fejl  i udvælgelsesceremonien. Så du undgår at komme hjem med den forkerte.

 

Gaffelloefter1. Omgivelserne: Du glemmer lige, hvor det er, den skal trille rundt

Har du nogensinde trasket febrilsk rundt i supermarkedet og forsøgt at styre en modvillig indkøbsvogn? Så ønsker du næppe at gentage ”succesen” på lagergulvet. Her er palleløfterens hjul mere afgørende, end en fodbolddommers sidste fløjt. Når de rette hjul skal vælges, gælder det både om at tænke gulvet, men også støjniveauet ind i valget. Vi giver dig her en liste over de bedste hjul til dine omgivelser:

PU: Støjsvag, nænsom mod gulvet og fleksibel anvendelse f.eks. til ujævnt gulv

Nylon: Til det tunge læs og hårde gulv, men en af de mere støjende udgaver

Stål: Til det helt tunge arbejde – støj skal forventes

Gummi: Støjsvag og stærkt greb til f.eks. ujævnt gulv

 

2. Kapacitet: Du finder en, der også godt kunne trænge til en tur i fitness

Når palleløfteren skal klare løftene, er det altafgørende, at den skal have mullerne i orden. Det er altså en viftende pegefinger at hive en ned fra hylden, der ikke kan løfte det, som du beskæftiger dig med. Stil dig i stedet for spørgsmålene: Hvor meget skal den kunne løfte ift. min nuværende hverdag? Hvor meget skal den kunne løfte i fremtiden?

 

3. Udstyr: Du glemmer udstyret til din palleløfter

”Men hvad med udstyret?” er nok et spørgsmål, du hurtigt smider på disken ved bilforhandleren. Men hvad med til palleløfteren? Har I jævnligt hede debatter om, hvor meget et læs nu vejer, kan I hurtigt få skovlen – eller gaflen – under den diskussion med en integreret vægt. Så kan du ikke kun vinke adios til løftet, men også hele traveturen hen til vægten.

 

Skal du have flere punkter til listen?

Listen stopper selvfølgelig ikke her. Hvis du har brug for flere gode tips til at finde din eneste ene, viser vi dig med glæde vejen. Fang os på 76 24 40 80 eller send en mail til info@denios.dk.

Vil du have flere gode tips til miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.