Knapt et år efter Brexit er trådt i kraft, har danske eksportvirksomheder stadig store problemer med de nye regler og love i Storbritannien. Sådan lyder det fra konsulentvirksomheden Mediator, der på daglig plan håndterer brexitudfordringer for danske virksomheder indenfor kemi, miljø og farligt gods.
Virksomhederne har ikke en chance for at holde sig opdateret. Medmindre de har interne juridiske specialister på lønningslisten, er det næsten altid kun et spørgsmål om tid, inden de ikke efterlever de britiske regler og retningslinjer på deres område, og så koster det dyrt i tid og penge, fortæller direktør i Mediator Jens Haugaard.
Konsulenthuset møder blandt andet mange virksomheder, der ikke har været opmærksomme på, at udenlandske firmaer, der eksporterer produkter til Storbritannien, skal have en lokal adresse registreret i Storbritannien med en kontaktperson tilknyttet. Kontaktpersonen skal sørge for, at virksomheden efterlever de britiske regler og retningslinjer. Derudover skal vedkommende også stå til rådighed for myndighederne, hvis for eksempel et produkt ikke lever op til kravene om indhold af kemiske stoffer og skal kaldes tilbage fra markedet.
Med overgangen til den nye situation under Brexit har myndighederne i UK valgt at tage udgangspunkt i det eksisterende registreringsreglement fra EU, og gjort det muligt for eksportvirksomhederne at overføre produktregistreringerne direkte til de nye britiske registre en til en.
Fristen for dette udløb dog i slutningen af oktober, hvilket betyder, at hvis en virksomhed ikke har fået sine varer registreret inden for tidsrammen, skal alle produkter på hylderne, der ikke er registreret korrekt, i realiteten trækkes tilbage, og virksomheden skal starte forfra med at registrere sine produkter på ny i forhold til kemisk indhold, produktsikkerhed og håndtering og opbevaring.
Det er en stor administrativ udfordring for de fleste virksomheder. Heldigvis er der mulighed for, at man kan bruge en mellemmand, som har kontakten til myndigheder og andre interessenter i Storbritannien. Det gør opgaven lettere, men der ligger stadig meget arbejde foran de eksportvirksomheder, der kom for sent, forklarer Jens Haugaard.
Jens Haugaard er overbevist om, at fremtiden byder på endnu flere udfordringer for eksportvirksomhederne, og den vurdering står han ikke alene med. Poul Fritz Kjær, der er professor med speciale i europæisk politisk økonomi ved CBS, uddyber:
Det bliver en langtrukken proces med at ændre den britiske lovgivning, og det vil nok vare de næste 5-10 år. Men lovændringer eller ej så vil der være ekstra processer i form af toldregistrering og lignende i forbindelse med handlen med Storbritannien. Det betyder, at virksomhederne er nødt til at have fagpersoner ansat til at tage sig af disse processer, hvis man fortsat vil handle med Storbritannien.
Genregistrering af produkter allerede på markedet efter registreringstidsfristens udløb: fra 2 timer og op per produkt afhængig af kompleksitet. Derudover skal virksomheden holde sig ajour med UK-lovgivning.
Hvis et eller flere produkter skal tilbagekaldes: Det kan være dyrt – ofte koster et recall fra 100.000-250.000 kr.
Hertil kommer uberegnelige skader på omdømme, samt mulig dårlig pressedækning.
