Sidste år introducerede fem danske byer såkaldte miljøzoner, som skulle holde dieselbiler uden partikelfilter uden af byerne.
Og det har virket. Allerede op til den 1. oktober, hvor zonerne trådte i kraft, kunne man se en indvirkning. Antallet af biler uden partikelfilter faldt fra 2.500 til 800 daglige køretøjer i miljøzonerne op til den 1. oktober 2023, hvor reglerne trådte i kraft. Ved indgangen til 2024 var der tale om blot 300 køretøjer om dagen, som ikke overholdt reglerne for miljøzonerne.
Det viser en ny rapport om effekterne af miljøzonerne, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har lavet for Miljøstyrelsen.
Tallene kan endog være endnu mindre, da der fx kan være tale om flerregistreringer af samme køretøj.
Københavns, Frederiksbergs, Aarhus’, Odenses og Aalborgs kommunalbestyrelser har alle besluttet, at dieselpersonbiler skal have partikelfilter eller mindst opfylde Euronorm 5-standarden for at kunne køre lovligt i miljøzonerne pr. 1. oktober 2024.
DCE’s beregninger i rapporten viser, at de nye miljøzonekrav vil føre til en reduktion i NOx-emissionerne på 4 % og i partikeludledning på 36 % på Jagtvej i København. Jagtvej repræsenterer ifølge rapporten en typisk trafikeret bygade i en miljøzone, og tilsvarende resultater ses også for 99 undersøgte gader i København. Dette fører også til en mindre forbedring af luftkvaliteten.
Ifølge forskerne bag rapporten vil de skærpede miljøkrav betyde en gevinst for samfundet på cirka 10 mio. kr. i form af sparede helbredseffekter.
Dette svarer til omkring 0-1 forhindret for tidligt dødsfald samt reduceret sygelighed. Effekten af miljøzonekravene mindskes med tiden i takt med at flere dieselpersonbiler opfylder kravene på grund af. den løbende udskiftning af bilparken.
Tages der hensyn til dette forventes på længere sigt, at den akkumulerede effekt er cirka 56 millioner kroner frem til 2035, svarende til 2-3 undgåede for tidlige dødsfald.
Kilde: Aarhus Universitet
