Når EUs støtteprogram Horizon Europe frigiver penge til forskning, er forskere på danske universiteter, i virksomheder og institutioner blevet ret ferme til at få en stor del af kagen. I alt er der hente over 1. mia. euro siden 2022.
Ikke mindst Danmarks Tekniske Universitet er ret gode til det med at skrive ansøgninger. DTU er på 3. pladsen blandt de universiteter i hele EU, der er bedst til at få forsker-støtte. Og det skulle man tro skæppede godt i pengekassen og gav midler til en masse forskning.
Helt så godt går det dog ikke, for midlerne fra EU bliver modregnet af den danske stat.
– Konsekvensen er, at forskning og internationalt samarbejde begrænses. Derfor er vores opråb til politikerne at afskaffe modregningen, så vi styrker engagementet i de europæiske forskningsprogrammer og forskning til gavn for det danske samfund, siger rektor på DTU Anders Bjarklev.
Danmark har i dag et nationalt mål om, at det offentlige forskningsbudget skal udgøre 1 procent af BNP, men frem for at fungerer som en bundniveau, bliver det på grund af reglerne om modregning til reelt at fungere som et loft.
Det skyldes, at midlerne fra EU forskningsprogrammer er regnet med i finanslovens. Hvis danske aktører øger deres hjemtag, vil det udgøre en større andel af 1 procent-målsætningen. Staten vil på den baggrund reducere sine investeringer i forskning tilsvarende, da der nu er behov for færre statslige midler for at nå målsætningen.
Det syntes universiteterne ikke er en knaldgod idé, så de sendte på vegne af 12 organisationer en opfordring til, at regeringen ændrede den praksis.
I stedet skal det ændres til, at kun det bidrag, som Danmark giver til EU’s forskningsprogrammer, tæller med i forskningsbudgettet. De penge, som forskningsinstitutioner og virksomheder derudover tiltrækker, modregnes ikke. Samlet set vil der komme langt flere forskningsmidler til landet.
Kilde: DTU
