I år har der været øget fokus på den vilde pastinak, der står gul og flot langs mange veje. Den megen opmærksomhed skyldes dens forsvarsværk, der udgøres af de såkaldte furanocoumariner. Det er samme stof, man bl.a. finder i Stor Bjørneklo, men også andre planter anvender stoffet til at forsvare sig med.
Stoffet findes fx i den almindelige figen. Ikke i frugterne, men i den hvide saft fra blade og skud.
Den kemiske struktur af furanocoumariner består af en furanring fusioneret med kumarin. Moderforbindelserne til de mest almindelige isomerer er psoralen og angelicin.
Mange furanocoumarinforbindelser er giftige, og det skyldes, at de trænger ind i epitelcellernes kerne og danner en binding med DNA’et, når de udsættes for UV-lys. Det forårsager celledød og efterfølgende inflamation via aktivering af arakidonsyrekaskaden.
Det smertelige resultat, som ganske mange har oplevet i løbet af denne sommer, er en alvorlig hudbetændelse (phytophotodermatitis), der også bliver kaldt plante-lys-hudbetændelse.
