• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi01. 04. 2025 | Heidi Thode

En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi01. 04. 2025 By Heidi Thode

Frugten af Eleutherococcus senticosus

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Nomenklaturudvalget får indimellem henvendelser om dansk kemisk nomenklatur fra de oversættere i EU, hvis opgave det er at oversætte EU-lovgivning på kemiområdet (i bred forstand) fra engelsk til dansk.

En oversætter sendte os følgende oplæg:

ENGELSKDANSK
Sinapyl alcohol 4-O-glucoside (eleutheroside B, syringin, 2)Sinapylalkohol 4-O-glucosid (eleutherosid B, syringin, 2)

og bad om kommentar til oversættelsen. Den engelske tekst er kildeteksten. Sædvanligvis er oversætternes kildetekster ikke til diskussion; de skal simpelthen bare oversættes. Vor læser vil måske også mene, at det her da er piece of cake: vi stryger slut-e’erne på ’glucoside’ og ’eleutheroside’, så bliver disse navne danske; og pedanten vil eventuelt påpege, at det ’O’ da vist skal kursiveres (både på engelsk og på dansk), og at mellemrummet i det danske navn skal erstattes af en bindestreg.
Ja, rigtigt nok, men der er nu lidt mere at sige om det her.
Først må vi have styr på, hvad sinapylalkohol er. Går man på hjemmesiden Dansk Kemisk Nomenklatur [1] (DKN) og søger på sinapylalkohol, finder man det ikke umiddelbart, men sætter man flueben i ’Søg også i ordforklaringerne’ (ofte en god idé!), finder man

sinapinalkohol (trivialnavn)
dss. sinapylalkohol (trivialnavn), 3-(4-hydroxy-3,5-dimethoxyphenyl)prop-2-en-1-ol
C11H14O
537-33-7 (link til CAS Common Chemistry).

Så vidt så godt. Navnet med sinapylalkohol fra oversætterne ser da besnærende ud – er det ikke rimelig systematisk konstrueret? Nej. Problemet er, at glucosider skal navngives ud fra en substituentgruppe, ikke ud fra en tænkt alkohol; man kan sige, at oxygenatomet på glucosedelens carbonatom nr.1 i et glucosidnavn tilhører glucose, ikke alkoholdelen. Navnet ’4-O-glucosid’ i forlægget skal formentlig forstås, som at glucosedelen sidder på sinapylalkohol i 4-stillingen i dens ring. Det tilkendegiver man blot ikke sådan; navnet er ovenikøbet ikke éntydigt i det her tilfælde, da der er to 4-positioner i molekylet, én i hver ring.
Vil man lave en substituentgruppe ud af sinapylalkoholdelen i navnet ovenfor, skal man vende dens systematiske navn om, og så vil man for den samlede forbindelse ende med et navn stort set som dette:

4-(3-hydroxyprop-1-en-1-yl)-2,6-dimethoxyphenylglucosid.
Er det så syringin? Søger man på DKN-siden, finder man

syringin (trivialnavn)
{4-[(1E)-3-hydroxyprop-1-en-1-yl]-2,6-dimethoxyphenyl}-β-D-glucopyranosid
C17H24O9
118-34-3 (link til CAS Common Chemistry).

Så: ja, men her er der lidt mere specifik stereokemi. Det er et glucopyranosid, altså det specificeres, at glucosedelen er på den seksleddede pyranose-ringform, og der er trans-konfiguration omkring dobbeltbindingen. Det stemmer med angivelsen for syringin hos CAS og i flere andre kilder, for eksempel Merck Index [2] og ChEBI [3]. Se figur 1 for denne struktur.
(For nørder: I sandhedens interesse kunne man godt konstruere et alternativt navn ved at fjerne phenolgruppen i sinapylalkohol og indsætte substituentgruppen ‘glucopyranosyloxy’ dér. Det ville bare ikke mere være et glucosidnavn. Ligeledes bør det nævnes, at IUPAC’s foretrukne systematiske navn (PIN) for sinapylalkohol faktisk er baseret på phenol, så det behøver ikke at “vendes”).
Hvad så med eleutherosid B? Nomenklaturudvalgets mission er sådan set primært at fremme danske versioner af systematiske navne konstrueret efter IUPAC’s anbefalinger. Der er for mange trivialnavne i verden til, at vi kan forholde os til dem alle. Men lad os alligevel lige se på det her. 
Man skal passe på. En første søgning på internettet førte via researchgate til artiklen [4]. Der er dog noget galt med de dér viste formler for eleutherosider, da der mangler en methylengruppe i alle carbohydratdelene, hvis det skal være glucosider.
Hos ChEBI [3] finder man to opslag: eleutherosid E og eleutherosid B1, som er nogle andre forbindelser; men under syringin står der, at det også kaldes eleutherosid B. De skriver endvidere:
Syringin is a natural chemical compound first isolated from the bark of lilac (Syringa vulgaris) by Meillet in 1841. It has since been found to be distributed widely throughout many types of plants. It is also called eleutheroside B, and is found in Eleutherococcus senticosus (Siberian ginseng).
Godt så. Det mystiske tal ’2’ i tabellen, som havde forvirret undertegnede først i betragtning af ChEBI’s eleutherosid B1 – var der så også et B2 måske? – viste sig at være en figurhenvisning, der var planlagt til at forsvinde, heldigvis (og gjorde det).
Hvad er EU’s interesse i forbindelse med det ene eller andet af disse navne? Det viser sig, at forbindelsen optræder i 024/285 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/285 af 17. januar 2024 om godkendelse af tinktur af russisk rod af Eleutherococcus senticosus (Rupr. & Maxim.) Maxim som fodertilsætningsstof til hunde, katte og heste (!).
Forordningen findes let på nettet. Efter korrespondance mellem EU-oversætterne og forfatterne til forordningen (og dermed til kildeteksten ovenfor) om nomenklaturen viste det sig, at forfatterne ikke var varme på de korrekte systematiske navne, som de mente kun kan forstås af kemikere. De kunne lide syringin og eleutherosid B, som giver forbindelsen til de planter, hvori forbindelsen forekommer. Fair nok; som bekendt er trivialnavne normalt ikke skadelige, hvis man ved, hvad de betyder, men hvorfor holde fast ved også at anføre tvetydige og ukorrekt konstruerede systematisk-agtige navne? (Sådan endte det nemlig i den trykte forordning; i øvrigt også for ovennævnte eleutherosid E, der ligeledes er omtalt dér, og som har en analog nomenklaturproblematik til eleutherosid B). Ak!
Begynder man at undersøge russisk rod, sibirisk ginseng og indholdsstoffer af disse i et bredere perspektiv, kommer man vidt omkring. Det må vi overlade til fagfolk og andre interesserede læsere.

TD, Nomenklaturudvalget

Referencer
1. http://www.kemisknomenklatur.dk.
2. https://www.ebi.ac.uk/chebi.
3. THE MERCK Index [11th Ed. Merck & Co., 1989].
4. D. Załuski, R. Kuz´niewski, Z. Janeczko: HPTLC-Profiling of eleutherosides, mechanism of antioxidative action of eleutheroside E1, the PAMPA test with LC/MS detection and the structure-activity relationship. Saudi Journal of Biological Sciences 25 (2018) 520–528. DOI: 10.1016/j.sjbs.2016.01.018.

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi, Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

Arbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

GC-analyse af ”håbløse” matricer

Artikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvor kommer kalken fra?

Artikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Størrelse betyder noget

Analytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Når calcium bindes til caseiner for biologisk transport, øges entropien, og orden mindskes tilsyneladende. Dissociation af calcium fra casein har endda negativ aktiveringsenergi. Ikke-ligevægtstermodynamik forklarer disse usædvanlige effekter af temperatur på orden og uorden under

Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Semikvantitativ bestemmelse af fedtsyrer i fødevarer med intern standard og GC-MS. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Daniel Halling Breiner, seniorspecialist, og Gudrun M.

Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi03. 06. 2026

Krydsning sætter endnu engang gær i førersædet som forsøgsorganisme. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Uffe Hasbro Mortensen (professor), Thomas Strucko (post doc), Morten

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk KemiTop01. 06. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Ozon i den arktiske troposfære

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • MD Scientific

    Opnå højere opløsning og hurtigere SEC ved FPLC-proteinoprensning med TSKgel G#000SW

  • Holm & Halby

    Laboratorieverdenen samles til VidensDag’26

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vacuum Solutions introducerer den intelligente MINK MV 0360 A ECOTORQUE klovakuumpumpe

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Drifton

    Innovalloy 4000 – kemikalieresistent pumpeslange til krævende kemiske applikationer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    ARGOS gør fabriksdriften smartere med data og forudsigelig vedligeholdelse

  • Holm & Halby

    CCA – Teknisk gennemgang af cleanroom-praksis sætter fokus på reel contamination control

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays i KB Hallen – Hurtigt udsolgt

  • MD Scientific

    1 L kromatografikolonner i processkala, præpakket med TOYOPEARL® Super A-resin

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumteknologi og dens kritiske rolle i sikker og effektiv genbrug af batterier

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    03.06.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    03.06.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    03.06.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    03.06.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.06.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    03.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    03.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    03.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik