Umiddelbart er afføring fra elefanter jo bare netop det. Nu har kemikere fra Wiens Universitet imidlertid fundet ud af at bruge det til noget praktisk, nemlig at producere såkaldt nanopapir fra efterladenskaberne. Den altafgørende komponent i det stærke nanopapir er nanocellulose, og det er den, man i første omgang henter ud fra høm-hømmerne. Nanocellullose er små, meget stærke fibre, stærkere end selv kevlar, og derfor kan det gøre f.eks. papir og pap meget stærkt.
Nanocellulose er ikke nyt. Det har været kendt i en årrække, og det findes i alle planter, men det har primært været udvundet af træfibre. Det er dog både dyrt og energikrævende, og derfor har det ikke rigtigt været brugt til noget i større målestok.
Men med elefantens mellemkomst ser det pludseligt lysere ud. En del af det hårde og krævende arbejde at komme fra plante til nanopapir bliver klaret af elefantens fordøjelsessystem, der angriber plantedelene med syre og enzymer. En slags papirfabrik på fire ben.
Når elefanten har gjort sit arbejde, bliver planteresterne sorteret fra den øvrige afføring, og de kommer igennem saltopløsninger, der fjerner proteiner og døde celler – præcis som man allerede gør ved dagens produktion af papirmasse. Det er udgangspunktet, som er anderledes, og udgangspunktet behøver slet ikke være noget så eksotisk som en elefant.
Afføringen fra alle planteædende dyr kan i princippet bruges, bl.a. køer. Det giver helt nyt perspektiv, for nu kan produktionen af nanopapir lægges stort set alle steder i verden.
Kilde: SVT
