En noget ualmindelig faseovergang er måske løsningen på universets udvidelse. Det handler om mørk energi, universitets udvidelse og målinger, der ikke passer sammen.
For mens de fleste er enige om big bang, så opstår der problemer, når man måler på universets udvidelse ved forskellige metoder. Det oplagte svar er, at den er gal med metoderne – mindre oplagte er, at der er noget galt med teorien.
De modstridende resultater opstår, når man kigger på de nyeste data fra målinger af supernovaer og den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling; de to metoder giver simpelthen forskellige resultater for udvidelseshastigheden.
I en ny videnskabelig artikel foreslår Martin S. Sloth, der er professor i kosmologi på SDU og SDU-kollegaen, postdoc Florian Niedermannn, eksistensen af en ny type mørk energi i universet. Hvis man tager den med i de forskellige beregninger af universets udvidelse, bliver resultaterne mere ens.
Modellen foreslår en ny type af ekstra mørk energi i det tidlige univers, som vil kunne forklare både baggrundsstrålingmålingerne og supernovamålingerne samtidigt og uden modstrid.
Vi mener, at i det tidlige univers befandt den mørke energi sig i en anden fase. Man kan sammenligne det lidt med at, når vand køles, så undergår det en fase-overgang til is med lavere massefylde. På samme måde undergår mørk energi i vores model en overgang til en ny fase med lavere energitæthed, hvorved den mørke energis effekt på universets udvidelse ændres, fortæller Martin S. Sloth
I følge Martin S. Sloth og Florian Niedermanns beregninger kommer resultaterne til at passe, hvis man forestiller sig, at mørk energi altså undergik en faseovergang udløst af universets udvidelse.
Det er en faseovergang, hvor der pludseligt opstår mange bobler af den nye fase, og når disse bobler udvider sig og kolliderer, er faseovergangen komplet. Det er på kosmisk skala en meget voldsom kvantemekanisk proces, forklarer Martin S. Sloth.
Kilde: SDU
