Omkring 15 styk af Hyundais elbil Kona, er gået op i røg, og det har ført til, at fabrikken har hjemkaldt små 80.000 Kona’er for at få udskiftet batteriet med et nyt.
Det kan ende med at blive verdens dyreste hjemkaldelse.
Der har været lidt tvivl om, hvad der egentlig var årsagen. Batterileverandøren LG Chem mente ikke, at det skyldes batterifejl, men nu begynder det at tikke ind med oplysninger fra den koreanske transportministerium om baggrunden for brandene – og det er en batterifejl.
Lithiumbelægningen på anoden kan tilsyneladende komme i kontakt med katoden. Det resulterer i en kortslutning og en bil, der går op i røg. Alle de defekte celler skulle komme fra LGs fabrik i Nanjing.
Kilde: InsideEVs