De fleste er enige om, at det er teknologiske fremskridt, der vil blive afgørende for, om vi kan nå de opsatte klima. I det hele taget vil det være tekniske løsninger, og ikke et markant mindre forbrug, der kommer til at blive løsningerne på klimakrisen.
Men hvilke løsninger. Skal vi alle til at spise melorme, have vindmøller overalt eller noget helt tredje. Forskere på Københavns Universitet har gang i fem projekter, der hver for sig og på vidt forskellige områder er med til at sikre den grønne omstilling.
1
Grønne computere
En ny, sublim algoritme udviklet af danske forskere kan mindske ressourceforbruget hos verdens computerservere enormt.
Vi har fundet en algoritme, der fjerner en af de store årsager til overbelastede servere én gang for alle. Vores tidligere algoritme var en gevaldig forbedring i forhold til den måde, industrien gjorde det på i forvejen, men denne her er mange gange bedre og bruger så få ressourcer som overhovedet muligt. Og alle er velkomne til at bruge den gratis, siger professor Mikkel Thorup fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet
2
Hvedegræs kan sænke CO2-udledning i landbruget markant
Landbruget står for 20 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark og er dermed en af de store syndere på klimafronten. I et nyt forskningsprojekt undersøger forskerne potentialet for at sænke udledningen af CO2 ved hjælp af en helt særlig plante – hvedegræs, som kemifokus tidligere har omtalt
3
Fremtiden mad
Fødevareproduktion er blandt de største bidragsydere af klimagasse, og derfor er en løsning på fremtidens fødevarer overordnet set utroligt vigtigt. Nogle har skiftet om til vegetarisk kost, men den løsning er næppe for alle. Derfor skal vi til at se om efter nye arter, der kan erstatte de nuværende. Tang, bløddyr og blæksprutter vil måske stå på menuen. Baggrunden er, at de, udover at smage fint, også indeholder både vitaminer og vigtige fedtsyrer.
De flere er dog enige om, at det kommer til at tage tid at ændre spisevaner.
Vi stadig tilbageholdne med at inkludere de her arter i vores mad, påpeger Ole G. Mouritsen, professor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
4
Dit bio-skrald anvendes som gødning
Og vi bliver lidt indenfor landbrugsområde, men denne gang fra en lidt anden synsvinkel, nemlig hvordan vi kan gøde markederne på den bedste måde. Her er idéen at vi anvender en del af det bioaffald, der allerede findes under køkkenvasken i vores hjem
Europas byer producerer mere end 100 millioner ton bioaffald hvert år. Langt de fleste lande håndterer dog affaldet dårligt eller ineffektivt, hvilket udleder drivhusgasser og ammoniak, som bl.a. skader klimaet og vores sundhed. Derfor vil det være genialt, hvis vi kan finde nogle bedre og mere effektive måder at genbruge affaldet på, eksempelvis som gødning på markerne, siger professor Lars Stoumann Jensen.
Læs mere her
5
Kemiker omdanner havvand til drikkevand
En kemiker fra Københavns Universitet har opfundet en banebrydende, grøn teknologi, som på få minutter kan omdanne havvand til drikkevand ved hjælp af C02. En opfindelse som kemifokus omtalte her.
Det er lidt ligesom den sodastream-maskine, som mange har stående hjemme i køkkenet. Man putter noget CO2 i vandet, og så går der en kemisk proces i gang. Men i stedet for at bruge CO2’en til at danne kulsyre, bruger vi den til at sortere saltet fra vandet med, siger Jiwoong Lee adjunkt ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.
Kilde: Københavns Universitet
