• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

MedicinalkemiTop18. 08. 2023 | Allan Malmberg

Forskere finder nye proteiner som er med til at få vores hjerte til at slå

MedicinalkemiTop18. 08. 2023 By Allan Malmberg

Illustration: Freepik

Forskere fra Københavns Universitet har gjort et højt overraskende fund. De har fundet to nye proteiner, der er med til at få hjertet til at slå. De to nye proteiner har de fundet i helt netværk af proteiner omkring ion-kanaler i musehjerter.

– Natriumstrømmen er altafgørende for vores hjertes evne til at slå, og at finde to ukendte interaktionspartnere for den, er faktisk ret stort, siger professor MSO Alicia Lundby fra Biomedicinsk Institut, der har leder af studiet.

Når det er så stort, skal man først tage et mere overordnet kig på hjertet. Umiddelbart ved de fleste godt, at elektrisk strøm for hjertet til at trække sig sammen, og dermed sende blod ud i kroppen.

Går man et spadestik dybere, støder man på de såkaldte ion-kanaler, der er små kanaler i hjertet, der leder og regulerer de elektriske strømme omkring hjertet.

Men har man tidligere dykket endnu længere ned, var forståelsen begrænset. Man vidste, at der rundt om ion-kanalerne var proteiner, der fik ion-kanalerne til at fungere, men her stoppede det også.

Det er her, at studiet bringer ny viden.

Forskere har kortlagt protein-netværkene for de 13 vigtigste ion-kanaler i hjertet.

– Der er mere end 800 proteiner i det samlede netværk. Vi har skabt et kort over, hvilke proteiner der er del af ion-kanalernes netværk, siger Alicia Lundby og tilføjer:

– Jeg blev virkelig overrasket over, hvor mange proteiner der er i netværkene af de ion kanaler, vi har undersøgt. Man kan tænke på proteinnetværk lidt på samme måde som sociale netværk. Vi mennesker indgår i sociale netværk, og vores handlinger påvirkes af de mennesker, vi omgås. Tilsvarende påvirkes funktionen af ion kanalerne af de proteiner, de er i netværk med, siger Alicia Lundby.

Det var et omfattende arbejde at få kortlagt ion kanalernes netværk, og bagefter kom arbejdet med at forstå de funktionelle betydninger af proteinerne.

Forskerne undersøgte ti af proteinerne i dyremodeller og kunne derefter bekræfte at lige præcis de ti proteiner er vigtige for den elektriske strøm i hjertet.

Og det var her, at de fandt to de ukendte proteiner.

Kortlægningen er grundlæggende for at forstå, hvordan hjertets funktion kan reguleres og dermed lave den helt rigtige hjertemedicin til mennesker, hvis hjerter ikke slår, som de skal – også kaldet hjerterytmeforstyrrelser. Lidelserne kan i sig selv være svære at leve med og kan desuden føre til risiko for hjertestop.

– Vi vil gerne forstå, hvilke proteiner der er vigtige for ion kanalernes funktion. Vi mener, at en sådan indsigt vil bidrage med vigtig viden i forhold til at identificere nye mål for lægemidler indenfor behandling af hjerterytmeforstyrrelser. Et første skridt i den retning er, at identificere de proteiner der danner netværk med ion kanalerne og dernæst at prioritere proteinerne i netværkene i forhold til deres funktionelle indflydelse, siger Alicia Lundby.

Kilde. Københavns Universitet

Skrevet i: Medicinalkemi, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Forstå pulver gennem simuleringer

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop05. 01. 2026

Pulverbaserede produkter har mange fordele, men pulverets uforudsigelige og komplekse adfærd vanskeliggør at styre de processer, der producerer det. Med avancerede numeriske simuleringer kan vi nu kigge ind i selve procesudstyret og dermed designe forbedrede processer. Artiklen har været bragt i

Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik15. 12. 2025

Visuelle metoder giver ny indsigt i boblestørrelser, blandingstider og iltoverførsel i bioreaktorer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emilie Overgaard Willer, Camilla Tue

Koks i jorden og olie i tanken

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik08. 12. 2025

Omdannelse af halm via langsom pyrolyse og hydro-deoxygenering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Claus Dalsgaard Jensen1, Anker Degn Jensen1, Magnus Zingler Stummann2 og Jesper

DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

AktueltBranchenyt01. 12. 2025

For tredje år i træk ligger DTU øverst på ranglisten EngiRank, der rangerer de bedste tekniske universiteter i Europa. EngiRank har udvidet antallet af universiteter, så der nu er 239 – heriblandt 15 universiteter fra Storbritannien. - Det er en stor anerkendelse, ikke blot af DTU som

Sodpartikler i København

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop25. 11. 2025

Luftforurening i byens gader påvirkes af få køretøjer med høje emissioner. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Bjerring Kristensen og Nanna Freja Christiansen, Force

Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik17. 11. 2025

Opgravning af næringsrigt bundsediment er en effektiv metode til at rense søer og sikre, at den værdifulde fosfor kan genanvendes som gødning. Håndtering af de store mængder våde sediment kræver dog effektive afvandingsmetoder. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden

Glas som batterimateriale

AktueltArtikler fra Dansk Kemi10. 11. 2025

Ikke-krystallinske glasmaterialer er typisk noget, vi forbinder med vinduer og skærme, men kan også forbedre ydeevnen af batterier. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Søren

Vælg bælg

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 11. 2025

Bælgfrugter kan blive en vigtig komponent i en mere plantebaseret kost, men vi har stadig begrænset viden om deres indhold af metabolitter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Hanne

Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 10. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Ulstrup1, Xinxin Xiao2, Adam Heller3 og Ture Damhus41 Institut for Kemi, Danmarks Tekniske Universitet2 Institut for Kemi og Biovidenskab,

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

Organisk kemi21. 10. 2025

Da vores redaktør, Hanne Christine Bertram, stopper, søger vi en redaktør til et af Danmarks ældste fagtidsskrifter, Dansk Kemi. Dansk Kemi bringer aktuel og dybdegående information om kemien og dens udvikling inden for industri, forskning og uddannelse. Bladet er desuden medlemsblad for Kemisk

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • MD Scientific

    DissoPrep X8 – innovativt udstyr til præcis forberedelse og dosering af medier

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group fejrer stor åbning af næsten 60.000 kvadratmeter stort servicecenter i Tempe Arizona

  • DENIOS ApS

    Glædelig jul og et rigtig godt nytår!

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Et tilbageblik på året der gik

  • DENIOS ApS

    Gemmer dit løfteudstyr på skjulte farer?

  • MD Scientific

    Gonotec® Osmomat® Freezing Point Osmometer Model 3000

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Fra vindtunneller til rumfart: Vakuum til rumfarts undersøgelser

  • DENIOS ApS

    Hvis sneen falder i morgen – er du så klar?

  • Holm & Halby

    Holm & Halby styrker køleteknisk specialisering med overtagelsen af Pharmacold

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Laboranterne er unikke i deres faglighed

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Forstå pulver gennem simuleringer

    05.01.2026

  • Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

    15.12.2025

  • Koks i jorden og olie i tanken

    08.12.2025

  • DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

    01.12.2025

  • Sodpartikler i København

    25.11.2025

  • Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

    17.11.2025

  • Glas som batterimateriale

    10.11.2025

  • Vælg bælg

    03.11.2025

  • Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

    29.10.2025

  • Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

    21.10.2025

  • Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

    21.10.2025

  • Er kokain protoneret, når det binder til dopamintransporteren?

    17.10.2025

  • Både Techmedia og mange fagfolk vil savne Marianne Dieckmann

    15.10.2025

  • Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

    06.10.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

    29.09.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik