Tyske forskere har slået kulderekorden. Med en temperatur på blot 38 billiontedel af en grad (38 pikokelvin) over -273,15 Celsius, er det koldere end det nogensinde før er registreret.
Den lave temperatur er fremkommet ved at droppe magnetiseret gas 120 meter ned i et tårn.
Holdet af tyske forskere undersøgte kvanteegenskaberne af en såkaldt femte stoftilstand: Bose-Einstein-kondensat (BEC). Mens stoffet er i BEC-fasen, begynder det at opføre sig som et stort atom, hvilket gør det til et særligt tiltalende for kvantefysikere, der er interesserede i mekanikken i subatomære partikler.
I dette rekord-eksperiment fangede forskere en sky af omkring 100.000 gasformige rubidiumatomer i et magnetfelt inde i et vakuumkammer. Derefter kølede de kammeret ned til omkring 2 milliardtedele af en grad Celsius over det absolutte nulpunkt, hvilket ville have været en verdensrekord i sig selv.
Men det var ikke helt nok for forskerne, som ville rykke fysikkens grænser; for at blive endnu koldere var de nødt til at efterligne dybe rumforhold. Så holdet tog deres opsætning til European Space Agency’s Bremen drop-tårn, et mikrotyngdekraftsforskningscenter ved universitetet i Bremen i Tyskland.
Ved at droppe vakuumkammeret i et frit fald, mens magnetfeltet tændes og slukkes hurtigt, så BEC’en kan flyde uhæmmet af tyngdekraften, bremsede de rubidium-atomernes molekylære bevægelse til næsten ingenting. BEC´en holdt sig på 38 picokelvin – 38 billiontedele af en Kelvin – i omkring 2 sekunder, hvilket satte “en absolut minusrekord”.
Den tidligere rekord på 36 milliontedele af en Kelvin blev opnået af forskere ved National Institute of Standards and Technology (NIST) i Boulder, Colorado med specialiserede lasere.
Det koldeste kendte naturlige sted i universet er i øvrigt Boomerang-tågen, som ligger i stjernebilledet Centaurus, omkring 5.000 lysår fra Jorden. Dens gennemsnitlige temperatur er -272 C (ca. 1 Kelvin) ifølge European Space Agency.
Kilde: livescience.com