Molekylære maskiner har nogle helt enorme potentialer. De kan for eksempel hjælpe med at frigive medicin de rigtige steder i kroppen, eller være grundlaget for computere, der er bittesmå i forhold til dagens udgaver.
Hidtil har brugen af sådanne molekylære maskiner dog været begrænset af evnen til at styre og kontrollere dem.
– Hidtil har vi godt kunne sætte en molekylær maskine i bevægelse – men kun mellem to punkter. Nu kan vi i princippet sende maskinen afsted i en ønsket retning så længe, vi ønsker det, forklarer ph.d. Rikke Kristensen, der er en del af professor Jan O. Jeppesens forskningsgruppe på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU.
– Det svarer til, at hjulene på en bil kun kan dreje en halv omgang frem og tilbage (som mellem to punkter). Det giver ikke fremdrift. Hvis bilen skal køre fremad, skal hjulene dreje rundt i den ønskede retning, så længe vi vil have dem til det. På samme måde er det vigtigt, at en molekylær maskine kan bevæge sig i samme retning hele tiden.
Brugen af molekylær maskine står dog ikke lige for.
– Lige nu går vi til emnet med nysgerrighed og et ønske om at forstå, hvad der overhovedet foregår, når vi begynder at manipulere med naturens allermindste byggeblokke, siger hun.
Også professor og forskningsleder Jan O. Jeppesen påpeger, at det er svært at spå om, hvad forskningen vil føre til.
– Da elektriciteten blev opfundet, var der heller ingen, der kunne forudsige, hvordan det kom til at påvirke verden. Det er lidt det samme her; vi står med noget nyt, som vi måske ikke helt forstår perspektiverne i. Måske griner folk af vores forestillinger om 50 år. Måske bliver de overgået.
Kilde: SDU