Mere genanvendelse, forbud mod bestemte former for engangsplast-produkter og plast baseret på biologisk materiale.
Det er nogle af de tiltag EU har taget for at bremse væksten i brug af plast og standse forurening af naturen med plastaffald. Men hvad er den præcise økonomiske og miljømæssige effekt af de forskellige tiltag? Hvilke tiltag gør størst forskel – og er der tiltag, som kun har minimal effekt?
Det håber post.doc. fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Ciprian Cimpan fra Syddansk Universitet at kunne svare på med de modeller, han skal udvikle i sit nye forskningsprojekt i samarbejde med forskere fra Norwegian University of Science and Technology.
Han har fået bevilget 1.397.300 kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til projektet.
Fremskrivninger viser, at hvis forbruget af plast fortsætter som nu, så vil 20 procent af den råolie, der pumpes op af jorden, gå til at lave plast i 2050. I dag går seks procent af olien til plast. Og plastproduktion vil stå for 15 procent af drivhusgasudledningen.
Ciprian Cimpans nye modeller bliver baseret på livscyklusanalyser af plastprodukter kombineret med makroøkonomiske modeller og socioøkonomiske fremskrivninger.
Med de modeller vil det være nemmere at få indsigt i, hvordan forskellige tiltag vil påvirke mængden af produceret plast og udledningen af drivhusgasser fra plastproduktionen.
– Forbud mod engangsplast i EU har for eksempel stor signalværdi, men spørgsmålet er, hvor meget det vil betyde i forhold til plast i naturen. De store problemer med plast i havene skyldes primært dårlig affaldshåndtering i udviklingslande, og det vil sandsynligvis ændre sig over tid i takt med socioøkonomiske forandringer i de lande, fortæller Ciprian Cimpan.
Bruger man de nye modeller til at regne på initiativerne, vil man stå med et præcist indblik i, hvordan forbud, genanvendelse og alternative udgangsmaterialer vil påvirke efterspørgslen på ny plast, andelen af råolie, som bruges til at lave plast, og drivhusgasudledning fra plastproduktionen.
Ciprian Cimpan håber, at hans modeller vil kunne bruges både af plastindustrien i Danmark, som han er i tæt dialog med, og af politiske beslutningstagere til at vælge de løsninger, som giver størst effekt miljø- og klimamæssigt og mindst påvirkning af økonomien.
Kilde: Danmarks Fri Forskningsfond
