Normalt forbinder man stoffet MDMA (3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin), også kendt under navne som Ecstasy, Molly og Emma, med nattelivet og hele narko-området. Stoffet er blandt de mere udbredte narkotiske stoffer.
Men nu viser det sig, at man måske kan anvende det i forbindelse med behandling af posttraumatisk stress, og dermed vender stoffet på en måde tilbage til i det mindste dele af tidligere brug. Stoffet er faktisk ikke nyt, men blev opdaget i 1914 af tyskere forskere, og blev i 1970’erne anvendt i bl.a. psykoterapien.
I et dobbeltblindt-forsøg offentliggjort i Nature Medicine, viser stoffet sig at kunne hjælpe patienter med ptsd. Også patienter med en såkaldt dissociative lidelse. Her har patienten varierende udfald i erkendelsen af egen identitet, ens hukommelse, vilje og sansning. Tilstanden hænger ofte nøje sammen med uløselige psykiske konflikter, traumer eller personlige konflikter, og det som overraskede forskerne bag var, at disse patienter reagerede lige så godt på selve ptsd-behandlingen, som andre patient-grupper. Behandlingen bestod bl.a. af samtaleterapi.
Mange former for ptsd-behandling går ud på at huske tidligere traumer. MDMA frigiver store mængder serotonin i hjernen og forårsager et rush af lykke. Forskernes teori for MDMAs succes er, at den sindsændrende tilstand gør det lettere for patienten at huske traumatiske begivenheder uden at blive overvældet eller dissociativ.
Det er vigtigt at understrege, at MDMA ikke var selve behandlingen, men en hjælp, således at den mere klassiske ptsd-behandling virkede bedre.
