Over det meste af verden leder forskere med lys og lygte efter fremtidens biobrændstof. Men måske behøver ikke lede så langt. Løsningen findes muligvis i blandt andet pandabjørne og dræbersnegle.
Det lyder kryptisk, men det hele ligger i stoffet lignocellulose. Det findes i stort set alt biomasse, og kunne derfor være en kilde til bæredygtigt bio-brændstof. Vi har bare ikke teknologien til at nedbryde det.
Men det har for eksempel pandabjørne i deres tarme, og det var Alberto Scoma, Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, der først tænkte over det underlige i pandaens menu.
Bjørnene er jo normalt kødædere, men 99 procent af deres kostindtag er bambus. Alligevel tager det blot 5-12 timer for bjørnen at fordøje og udskille den hårde lignocellulosiske biomasse, som bambus består af.
– Vi har blandt andet samlet en masse panda-afføring og har inkuberet de bakterier, vi har fundet, i laboratoriet. Her har vi givet dem bambus og fundet ud af, at bakteriekolonierne meget hurtigt er i stand til at nedbryde lignocellulosisk biomasse til ethanol, laktat og hydrogen. Det er tilsyneladende en helt unik mikrobiel kultur, som har udviklet sig i fordøjelsessystemet på pandaerne, siger lektor Alberto Scoma, der kom på idéen til projektet under et besøg i en zoologisk have i Belgien.
Mens han betragtede to nyankomne pandaer, kom han til at tænke på det besynderlige i, at en bjørn kan leve næsten udelukkende af bambus. I samarbejde med specialkonsulent Stine Slotsbo, seniorforsker Hans Joachim Offenberg og postdoc Jesper Smærup Bechsgaard fra Institut for Bioscience samt lektor Thomas Boesen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har lektor Alberto Scoma inkluderet flere dyr i projektet. Dyr, der ligesom pandaen, også fortærer lignocellulosisk biomasse.
– Dræbersnegle og bladskærermyrer var oplagte bud at undersøge i projektet, da begge arter lever af biomassen. Snegle som pandaer ved at æde det direkte, og myrer i samarbejde med svampe, som nedbryder biomassen for dem, siger Hans Joachim Offenberg.
Projektet startede officielt den 1. april og er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond. Formålet er at udvikle bioethanol via 100 procent naturlige processer.