Antarktis var langt fra så kold under den seneste istid, som man hidtil har troet. Det viser ny forskning på Københavns Universitet, hvor man har fået hjælp af 20.000 år gamle luftbobler. Forskningsresultaterne betyder, at de eksisterende fremskrivninger af den globale havniveaustigning med al sandsynlighed skal justeres, da de er baseret på forkerte data. Men nu kan man kalibrere klimamodellerne for iskapperne ud fra de nye data og dermed opnå mere præcise forudsigelser.
Forskningen viser, at Østantarktis, som udgør størstedelen af kontinentet, var langt mindre kold under sidste istid for 20.000 år siden. Det vil sige 4-5 gradere koldere end nu og ikke 9 grader koldere, som man i årtier er gået ud fra. Resultatet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
Det er første gang, at man har et entydigt og konsistent svar på, hvad istidens temperaturer på Antarktis var. Og det viser, at både temperaturerne på Antarktis og tykkelsen af iskappen var markant anderledes end videnskaben har regnet med, og det, vi har baseret klimamodellerne på, siger lektor og medforfatter Anders Svensson fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Den etablerede antagelse om, at temperaturen på hele Antarktis var ca. 9 grader koldere end i dag, er baseret på analyser af vandisotoper fra isen. Problemet har været, at ingen har kunnet verificere disse resultater.
Dette forskerhold er som det første lykkedes med at nå frem til enslydende resultater fra to uafhængige metoder. Den ene består i at måle temperaturer i de borehuller, hvor man har taget iskerner fra. Det foregår groft sagt ved at dyppe et termometer ned i borehullet, som faktisk ’gemmer’ på temperaturen helt tilbage fra istiden, fordi is er en dårlig varmeleder og derfor ’holder’ på kulden.
Studiet viser også, at iskappen i Østantarktis med stor sandsynlighed var lavere under den sidste istid, end den er i dag. Det skyldes, at det generelt var koldere under istiden, og at der derfor fordampede mindre vanddamp fra havet og faldt mindre sne i Antarktis. I dag ser vi den modsatte effekt, hvor den globale opvarmning medfører, at der faktisk falder lidt mere sne i Antarktis, end der gjorde før industrialiseringen.
Det er dog for tidligt at sige, på hvilken måde de nye resultater vil ændre på klimafremskrivningerne, og hvorvidt de er godt eller dårligt nyt for fremtiden, understreger forskerne.
Men det er helt afgørende, at vi ved hvor store iskapperne har været, og hvad havniveauet har været tilbage i tiden. Ellers kan vi ikke forstå de mekanismer, der styrer afsmeltningen fra iskapperne. Når vi i dag har så stor usikkerhed om, hvor store havstigninger, vi får, og hvor hurtigt det vil gå, skyldes bl.a., at vi ikke helt forstår, hvordan iskapperne reagerer på store klimaforandringer. Det vil de nye resultater være med til at ændre på, understreger Anders Svensson.
Kilde: Københavns Universitet
