Patienter med blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) kan opleve sygdomsforløbet meget forskelligt. Nogle slås med mavesmerter, diarre og træthed i et sådant omfang, at det gør hverdagen til et helvede med gentagne indlæggelser, skiftende medicin og flere operationer.
Andre har et betydeligt mildere forløb.
Nu har danske forskere fundet en genetisk variant, der kan forudsige, hvilke patienter, der risikerer at få et alvorligt sygdomsforløb med blødende tyktarmsbetændelse.
– Vi har i længere tid kendt til genet og koblingen til tyktarmsbetændelse. Men ingen har førhen vist, at det samme gen kan bruges til at forudse, om en patient er i øget risiko for alt fra højere medicinforbrug til omfattende operationer. Det er meget vigtig viden i en tid, hvor vi gerne vil være meget bedre til at skræddersy behandlingen til den enkelte, siger ph.d.-studerende Marie Vibeke Vestergaard, som er hovedforfatter til artiklen.
Studiet er udført ved det nationale grundforskningscenter PREDICT på Aalborg Universitet og er netop udgivet i et af verdens førende medicinske tidsskrifter, The Journal of the American Medical Association (JAMA).
Cirka tre procent af alle, der er ramt af sygdommen, har denne gen-variant, og i den gruppe gennemgik over 40 procent en større mave-tarm-operation i løbet af de første tre år efter diagnosen – mod kun 9 procent af dem, der ikke havde den genetiske variant.
– Det er en gruppe, som er virkelig hårdt ramt. Og med lige netop blødende tyktarmsbetændelse er det afgørende at gribe tidligt ind, så sygdommen ikke når at udvikle sig og skade tarmen. Helt konkret er håbet derfor, at vi med vores opdagelse kan bidrage til, at læger helt fra start kan følge denne gruppe patienter mere tæt og potentielt give dem en skrappere behandling, siger Marie Vibeke Vestergaard og forklarer, at man ved at bremse sygdommens udvikling slår flere fluer med et smæk:
– Det væsentligste er selvfølgelig, at det ville kunne forbedre livskvaliteten for patienterne. Derudover kan vi som samfund spare ressourcer ved at målrette behandlingen fra start og ikke behandle i blinde.
Kilde: Aalborg Universitet
