
Klodens over én milliard biler kører rundt på dæk, der er fremfremstillet af forskellige olieprodukter. Men sådan vil det ikke fortsætte, forudser Goodyear, der har lanceret et dæk, der består af 70 procent bæredygtigt materiale. Målet er at fremstille et 100 procent bæredygtigt dæk i 2030.
Goodyears nyr dæk indeholder, ligesom alle andre dæk, Carbon Black. I dette tilfælde er der tale om tre forskellige typer, og de er fremstillet af methan, kuldioxid og plantebaseret olie.
Der er også soya-olie i dækket, som hjælper med at holde dækkets gummiblanding smidig ved skiftende temperaturer. Soyaolie er en biobaseret ressource, der reducerer Goodyears brug af oliebaserede produkter. Mens der bruges næsten 100 procent soyaprotein til fødevarer/foder, er der et betydeligt overskud af olie tilbage, som kan udnyttes industrielt.
Silica er en bestanddel, der ofte bruges i dæk til at øge vejgrebet og reducere brændstofforbruget. Goodyears nye dæk indeholder en blanding af silica, der fremstilles af aske af risskaller, som ofte kasseres og køres til deponeringsanlæg.
Polyester genanvendes fra plastflasker og andet plastaffald ved at revertere polyester til grundkemikalier og gendanne disse til teknisk rent polyester, der er velegnet til dæktråd.
Dækket er dog ikke klar til rulle af sted på verdens veje – der er tale om et demonstrationsdæk.
Kilde: Goodyear

