
Det lyder helt vanvittigt, men en helt speciel gen-variant hos nogle grønlændere betyder, at sukker er en sund spise. Indtagelse af sukker vil reducere appetitten, øge omsætningen af energi og booste immunforsvaret.
Sammen med kolleger fra KU, Syddansk Universitet og en række forskningsinstitutioner og myndigheder i Grønland har Anders Albrechtsen, der er professor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, analyseret data fra i alt 6.551 voksne grønlændere og udført museforsøg.
Deres resultater viser, at bærere af genvarianten har såkaldt sucrase-isomaltase deficiency og dermed en helt særlig måde at omdanne sukker på i tarmen. De optager nemlig ikke almindeligt hvidt sukker i blodet, som mennesker uden genvarianten gør. I stedet ryger sukkeret direkte ned i tyktarmen.
Her omdanner deres tarmbakterier sukkeret til en kortkædet fedtsyre kaldet acetat, der i tidligere studier har vist sig at reducere appetitten, øge omsætningen af energi og booste immunforsvaret. Det er højst sandsynligt samme mekanisme, der er på spil her, forklarer Mette K. Andersen, der er adjunkt på Center for Metabolismeforskning på KU og førsteforfatter til studiet.
Årsagen til, at genvarianten er udbredt hos den grønlandske befolkning, skal formentlig findes i en diæt, der i årtusinder har skilt sig ud fra resten af verden.
Det handler sandsynligvis om, at den grønlandske befolkning ikke har haft særlig meget sukker i deres kost. De har hovedsageligt spist kød og fedt fra fisk, hvaler, sæler og rensdyr. Der har måske sneget sig et enkelt sortebær ind hist og her, men kosten har haft et minimalt indhold af sukker, lyder det fra Anders Albrechtsen.
Det har gjort genvarianten hyppig, fordi behovet for at kunne optage sukkeret hurtigt i blodet ikke har været der, uddyber han.
Alt er dog ikke lyserødt for de grønlændere, der har genet. Trods at de er slankere, har et lavere BIM og lettere ved at optræne fx en såkaldt six-pack på maven, har de som børn også måtte lide med en række negative konsekvenser.
Som børn oplever bærerne af varianten, at de får diarré og bliver udmattede af at spise sukker. Vores gæt er, at deres tarmbakterier med alderen langsomt vender sig til sukkeret og lærer at omdanne det til energi, forklarer Torben Hansen, der er læge og professor på Metabolismecenteret på KU.
Han og forskerholdet håber, at de kan bruge resultaterne fra deres nye studie til at lægge grundstenene til udvikling af ny medicin, der måske kan afhjælpe hjertekarsygdomme og overvægt i fremtiden.
Vi kan se, at genvarianten giver en bedre balance i fedtstof i blodet, hvilket medfører lavere vægt og dermed også færre hjertekarsygdomme. Hvis man kan lave et lægemiddel, der hæmmer sucrase-isomaltase-genet, så kan vi alle i princippet få samme stærke sundhedsprofil, påpeger han.
Kilde: KU

