Forskere har Københavns Universitet og Aarhus Universitet opdaget et helt specielt gen hos hestebønnen, der kan få stor betydning for dens udbredelse og kilde til protein.
For trods hestebønnens mange kvaliteter, er den alligevel ikke udbredt i stor stil, da den indeholder stoffet vicin. Stoffet kan udløse den farlige, arvelige lidelse favisme, der kan føre til akut blodmangel og leverforstyrrelser. Omkring 400 mio. mennesker, primært i Asien, Afrika og middelhavslandene, har denne lidelse, som betyder, at man efter indtagelse danner stofferne divicin og isouramil.
Toksinerne øger aktiviteten af hexosemonofosfatshunten i erytrocytternes cellevægge, hvilket leder til destruktion af cellevæggen. Favisme har ført til, at mange undgår bønnen, men det behøver de ikke mere.
Nu har vi fundet præcis det gen, som er ansvarlig for at danne vicin i hestebønner. Dermed har vi løst en stor del af den gåde, der hæmmer hestebønnens ellers store potentiale som proteinafgrøde, siger Fernando Geu-Flores, seniorforfatter på studiet og lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Der er stor forskel på, hvor meget vicin, der findes i de forskellige hestebønnesorter, og mængden kan svinge fra år til år. Man kan fjerne vicin fra bønnerne ved hjælp af forskellige ekstraktionsmetoder, men dette gør det besværligt at anvende bønnerne. Derfor er forskernes mål at forædle sig frem til hestebønner, som er helt fri for vicin fra starten og dermed sikre at spise for alle.
Ved at sammenligne hestebønner med henholdsvis højt og lavt vicinindhold har forskerne påvist, at alle hestebønnesorter med lavt vicinindhold har en bestemt version af genet VC1. Det er altså dette gen, som er ansvarlig for det lave niveau af vicin i disse sorter.
Den nye opdagelse gør processen med at overføre de genetiske træk fra hestebønner med lavt vicinindhold hurtigere og nemmere. Og nu hvor vi har en bedre forståelse af biokemien og genetikken, har vi en reel mulighed for at gå skridtet videre og udvikle hestebønner helt fri for vicin, siger lektor Stig Uggerhøj Andersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.
En vicinfri hestebønne har ikke kun stort potentiale som fødevare. Den kan også bidrage til at gøre produktionen af animalske produkter mere bæredygtig. I dag importerer Europa meget store mængder soja fra Sydamerika til brug i dyrefoder, hvilket tegner sig for en betydelig del af den samlede CO2-udledning.
I Danmark er landmænd så småt begyndt at bruge hestebønner som erstatning for soja. Men også her spiller vicin en rolle, da stoffet har vist sig at have en negativ påvirkning på visse enmavede dyrearter som fx kyllinger og derfor kan påvirke foderværdien.
Så vores mål med forskningen er også, at lokalt producerede hestebønner uden vicin kan erstatte en meget større del af den enorme mængde importerede soja, som i dag bliver brugt i produktionen af animalske produkter, understreger Fernando Geu-Flores.
Kilde: Københavns Universitet
