I 1600-tallet blev to private kapeller anlagt som familiegravsteder for to adelsfamilier. Det ene i Svendborg i Danmark, det andet i Montella i Italien. De blev begge anlagt ved et kloster, og kun få meter fra de adelige kapeller blev mere almindelige borgere og munke begravet i klostergangene.
Nu har forskere fra SDU haft adgang til både de adeliges og de knap så velhavendes jordiske rester i Svendborg og Montella, og det giver et særligt indblik i hvad de indtog, mens de levede.
Forskerne kiggede efter en række specifikke sporstoffer og tungmetaller i knogleprøverne: Strontium, barium, bly, kobber og kviksølv.
Fælles for disse grundstoffer er, at deres tilstedeværelse i knogler fortæller noget om et menneskes diæt, og hvad menneskets mund har været i berøring med, mens det levede.
Der var mindre strontium og barium i knoglerne fra adelskapellerne end i knoglerne fra klostergangene. Disse to sporstoffer indtages oftest gennem mad, og de adeliges lave niveauer vidner om, at de spiste mere dyrekød. Det giver god mening, for kød var både i Italien og Danmark en dyrere spise end fx korn og grød.
Kobberindholdet i de danske knogler er markant lavere end i de italienske – både i dem fra kapellet og klostergangen.
– Det kan forklares med, at svendborgenserne ikke tilberedte mad i kobbergryder og -kar – og omvendt, at italienerne gjorde det flittigt, uanset deres sociale status, siger professor i arkæometri, Kaare Lund Rasmussen, Syddansk Universitet.
Både de danske og italienske adelsfamilier havde mere bly i knoglerne end de mindre velhavende. Bly havde mange anvendelser i Middelalderen, som især de velhavende havde råd til: Det blev brugt til at glasere lertøj med. Køkkenredskaber kunne bestå af rent bly. Blysalte blev tilsat vin for at hæmme gæring, og blyplader blev brugt som tagdækning med det resultat, at opsamlet regnvand kom til at indeholde lidt bly. Faktisk kunne de rige redde sig en helt lille omgang blyforgiftning.
Kviksølv var et udbredt middel mod sygdomme som spedalskhed og syfilis i Middelalderen. Analyserne viser, at i hvert fald en håndfuld medlemmer af den adelige italienske Iannelli familie indtog kviksølv i deres levetid. Ingen af skeletterne fra den italienske klostergang indeholdt kviksølv.
I Danmark var der mere lighed i fordelingen af kviksølv.
– Det lader til, at begge sociale grupper i Svendborg havde lige adgang til kviksølvsmedicin. Ingen af dem havde dog særligt høje niveauer.
Kilde: SDU
