Antikkens egyptere er kendt for at balsamere overklassens døde, og de mange mumier har givet os uvurderlig viden om datidens sygdomme. Bl.a. var podagra og åreforkalkning ikke ualmindelige sygdomme. Blandt de mere jævne folk, der blev begravet i ørkensandet, ved vi, at sygdomme som galdesten var ret sjældent. Kun i ét lig fandt man tegn på den sygdom. Til gengæld var slidgigt meget udbredt.
Mens de mange mumier har givet eftertiden stor viden om egypterne, så gav den teknik ikke samtidens læger særlig stor indsigt, da der i høj grad var tale om et håndværk.
Udover de mange lig har man også fået stor viden om lægekunsten i det gamle Egypten fra de ti bevarede papyrusruller med medicinsk indhold, hvoraf de fleste er ret specialiserede, bl.a. om gynækologi, øjensygdomme eller udsugning af gift efter slangebid.
Der foreligger også mange opskrifter på medikamenter. En af de ti papyrusser har således 260 recepter, og 28 procent vurderes til at have en virkning i større eller mindre grad.
Egypteren, Imhotep (2655-2600 fvt) anses for at være medicinens og lægegerningens fader, og han blev ophøjet til gud – godt nok først 2.000 år efter sin død. Lægerne kunne ellers generelt ikke regne med at komme op på samfundets top. Nogle kom derop, og blev nærmest forgyldt, mens lægerne på byggepladser og i minerne fik samme madration som arbejderne.
Læs mere om egypternes lægekunst i Dansk Kemi udgave 11, side 19