Landbruget er blandt de store CO2-udledere, men en ny afgrøde, hvedegræs, har potentiale til at sænke landbrugets udledning med hele 10 procent.
Og det er voldsomt med tanke på, at landbruget som helhed står for 20 procent af Danmarks samlede udledning.
Hvedegræsset kommer både med gode egenskaber – og knap så gode.
De gode nyheder er, at græsset har meget lange rødder. Det betyder, at gødningen ikke løber dem af hænde, som tilfældet er med konventionelt hvede.
Tillige er den flerårige, hvilket har stor betydning for den udledning, som landbrugsredskaberne står bag. Jorden skal bearbejdes langt mindre, når landmanden ikke skal pløje og så påny.
Alt er desværre ikke fryd og gammen. I så fald havde man nok foretaget skiftet allerede nu.
Det helt store problem er, at hvedegræs har tre gener, som betyder, at det meget let smider sine frø, og dermed står landmanden med et markant dårligere høstudbytte.
Det skal et nyt forskningsprojekt kaldet DEEPROOTS, der er et samarbejde mellem KU og Carlsberg Laboratorium, forsøge at få styr på.
Vi vil gerne slippe af med alle tre, for bare ét af dem er nok til, at frøene tabes på jorden. Derfor håber vi, at vi kan finde planter i marken, der har varianter af disse gener, der ikke længere fungerer, så den kan holde på frøene i længere tid. Vi regner kun med at finde én variant ad gangen, så det vil kræve et omfattende krydsningsarbejde, indtil afgrøden bliver optimal – set fra et landbrugsperspektiv, siger Michael Broberg Palmgren, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne på projektet.
Planen er, at hvedegræs skal sås på marker på Fyn og Lolland, så forskerne kan eksperimentere med gensammensætningen og finde den helt rigtige.
Kilde: Københavns Universitet
