• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Bioteknologi01. 03. 2004 | Katrine Meyn

Kemiske våben I. Hvad er kemiske våben, og hvordan er de blevet brugt?

Bioteknologi01. 03. 2004 By Katrine Meyn

Kreativiteten har blomstret mht. at bruge eksisterende stoffer og udvikle nye til kemisk krigsførelse. Her gives en kort oversigt over nogle af dem, og over hvilke kemiske våben der eksisterer, og hvor de er blevet brugt. 

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2004 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Af Lars Carlsen, Awareness Center

Irakkrigen har sat ny fokus på masseødelæggelsesvåben, specielt kemiske våben, og det seneste fund af granater, der muligvis var fyldt med et eller flere af disse stoffer, har igen bragt emnet på forsiderne af aviserne (efterfølgende viste kemiske analyser, at der ikke var tale om kemiske våben). Uden i øvrigt at tage stilling til argumentationen for at starte krigen mod Irak, kan det i relation til kemiske våben siges, at blandt en lang række formodede tilfælde af brug af kemiske våben er det kun Irak, der beviseligt har anvendt denne våbentype i de seneste 25 år. Således brugte Irak kemiske våben i krigen mod Iran i 1980-88 og senere mod kurderne. Billederne fra den blodige fredag i Halabja, 16. marts 1988, hvor et sted mellem 5 og 12.000 blev dræbt, står som et skræmmende eksempel [1]. Andre påståede angreb med kemiske våben inkluderer irakiske angreb på kurdere i 1987 og krigen i Afghanistan. Går vi tilbage til 2. verdenskrig blev store mængder af kemiske våben, specielt sennepsgas, produceret af begge parter. En stor del ligger i dag dumpet i danske farvande, bl.a. omkring Bornholm.
Brugen af kemiske kampstoffer startede allerede i 1. verdenskrig, hvor man havde en organiseret produktion af chlorgas. At kemiske våben også har terroristers bevågenhed, gav terrorangrebet i Tokyos undergrund den 20. marts 1995 med nervegassen Sarin (7) et klart bevis på [2].

Hvad er kemiske våben?
I »Convention on the prohibition of the development, stockpiling and use of chemical weapons and their destruction« kort kaldet »Chemical Weapons Convention« defineres begreberne kemiske våben og toksiske kemikalier i artikel 2 [3]:
1. »Chemical Weapons« means the following, together or separately:
a) Toxic chemicals and their precursors, except where intended for purposes not prohibited under this Convention, as long as the types and quantities are consistent with such purposes;
b) Munitions and devices, specifically designed to cause death or other harm through the toxic properties of those toxic chemicals specified in subparagraph (a), which would be released as a result of the employment of such munitions and devices;
c) Any equipment specifically designed for use directly in connection with the employment of munitions and devices specified in subparagraph (b).
2. »Toxic Chemical« means:
Any chemical which through its chemical action on life processes can cause death, temporary incapacitation or permanent harm to humans or animals. This includes all such chemicals, regardless of their origin or of their method of production, and regardless of whether they are produced in facilities, in munitions or elsewhere.
Brugen af kemiske våben i nyere tid startede i 1915 med brugen af chlorgas, der i øvrigt ikke var særlig effektiv, da spredningen var svær at styre. Allerede i 1917 dukkede 2,2’dichlordiethylsulfid (sennepsgas, Yperit, Lost) (1) op på kamppladsen i Flandern. Også phosgen blev anvendt. Begge sider i krigen var flittige brugere af kemiske våben. En lang række stoffer blev efterfølgende brugt som kemiske våben under 1. verdenskrig [4]. En række af disse var arsenholdige, som f.eks. diphenylchlorarsin (Clark I) (3), diphenylcyanoarsin (Clark II) (4) og 10-Chloro-5,10-dihydrophenarsazin (Adamsit) (6), der alle virker irriterende på næse og svælg. Under arsenforbindelserne finder man også 2-chlorvinyldichloarsin (Lewisit) (5), der er en blistergas, dvs. vævsskadende, ligesom sennepsgas (1).
I begyndelsen af 40’erne producerede både Tyskland og USA en kvælstofanalog til sennepsgas, 2,2’,2’’-trichlotriethylamin (N-Yperit) (2), men af forskellige årsager, som større uheld ved produktionen og dårlige lageregenskaber, blev det aldrig nogen succes, og der er ikke kendte tilfælde, hvor N-Yperit har været anvendt som kemisk våben.
I 1930’erne blev der i Tyskland, som en udløber af studier af nye insekticider, fundet nogle højtoksiske organophosphorbaserede stoffer, der udviste specifikt neurotoksiske effekter. Starten på udviklingen og produktionen af disse neurotoksiske stoffer var den 23. december 1936, hvor Schrader på I.G. Farben for første gang fremstillede stoffet Tabun (GA) (8). Den næste nervegas, Sarin (GB) (7) dukkede op i 1938, og den tredje af de »klassiske« nervegasser, Soman (9), så dagens lys i 1944. Senere blev også cyclo-Sarin (10) introduceret.
Efter 2. verdenskrig fortsatte udviklingen af neurotoksiske stoffer. V-stofferne dukkede op, hvor det bedst kendte er VX (11), der blev udviklet i USA i 1958. Disse stoffer viste sig at være mere stabile end G-stofferne og mere toksiske end Sarin (7). Senere udviklede Rusland sin egen udgave af VX, RVX (12), der er en isomer af den amerikanske udgave af VX.
Typisk inddeles kemiske kampstoffer efter den måde, hvorpå de påvirker organismen. Der kan her tales om fire stofgrupper:

1. Herbicider, der omfatter både herbicider og defolianter
2. Pacificerende, såsom tåregasser, stoffer, der irriterer næse og svælg og psykotoksiske stoffer.
3. Letale, der omfatter nervegasser, lungeskadelige stoffer og generelt toksiske stoffer
4. Andre, der bl.a. omfatter toksiner og vævsskadelige stoffer.
Tåregasser er også klassificeret som kemiske våben. De bruges primært af politiet i forbindelse med uroligheder, eller hvor der på anden måde er brug for at pacificere individer. Stofferne, der bruges, har en umiddelbar effekt, men udgør ikke som sådan en helbredsrisiko. De mest udbredte tåregasser er chloracetophenon (CN) (13), 2-chlorbenzylylidenmalonitril (CS) (14) og dibenzo[b,f]-1,4-oxazepin (CR) (15). Stofferne anvendes også militært, f.eks. i forbindelse med øvelser.
Under de pacificerende midler hører også peberspray, der de senere år har været anvendt af bl.a. det amerikanske politi og sågar også – ulovligt – af en dansk politiker. Det aktive stof er her alkaloidet capsaicin (16) eller syntetiske analoger som f.eks. 4-nonanoylmorpholin (17).
Endelig har en række psykotoksiske stoffer, der påvirker psyken været undersøgt som potentielle kemiske våben. Typisk er der tale om stoffer, der giver anledning til forstyrrelser i centralnervesystemet (uden at der opstår organskader) primært mhp. at sætte offeret i en tilstand, hvor det ikke er muligt at foretage fornuftige og rationelle beslutninger. Meskalin og LSD er blot at par af de stoffer, der har været undersøgt til dette formål. I modsætning til LSD, der ikke er nemt syntetiserbart, har relativt let syntetiserbart piperidinglycolat og benzilat været undersøgt. Det har været anført [5], at USA i deres arsenal af kemiske våben havde quinuclidinylbenzilat (BZ) (18), der i meget små mængder (ppm) giver anledning til intense hallucinationer [6].
En kort oversigt over brugen af eksisterende stoffer til kemisk krigsførelse findes bl.a. i [7]. Yderligere oplysninger om klassifikationen af de forskellige stoffer kan findes på OPCW’s hjemmeside [8]. I figur 1 er strukturen af de ovenfor nævnte kemiske våben vist. Indsatsen i dag koncentreres i vid udstrækning om nervegasserne (G- og V-stoffer), Lewisit og sennepsgas.

Inden for gruppen toksiner, dvs. stoffer, der er produceret naturligt af mikroorganismer, planter eller dyr eller via molekylærbiologiske metoder i laboratoriet, findes nogle af de mest potente kemiske våben, der kendes. Her skal blot nævnes botulinum toksin, stafylokok enterotoksin B og Ricin, der alle tre er signifikant mere toksiske end VX (11).
Endelig skal det nævnes, at der er en række stoffer, der ikke opfattes som kemiske våben, som f.eks. napalm og phosphor og stoffer, der udvikler røg. Ligeledes er planter, mikroorganismer, alger o.l., der producerer toksiner ikke kemiske våben, selv om de producerede toksiner er klassificeret som sådan. Patologiske mikroorganismer som vira og bakterier klassificeres som bakteriologiske våben.
Næste artikel i serien: »Kemiske våben II. Hvordan virker de?« bringes i Dansk Kemi nr. 4.

Referencer
1. Halabja: http://www.kdp.pp.se/chemical.html
2. Sarin Poisoning on Tokyo Subway: http://www.sma.org/smj/97june3.htm
3. Convention on the prohibition of the development, stockpiling and use of chemical weapons and their destruction: http://www.opcw.org/html/db/cwc/eng/cwc_frameset.html
4. Major Chemical Weapons Introductions in World War I: http://www.cbwinfo.com/History/WWI.html
5. E. Ammendick, »Militärchemie.- Eine Einführung«, 5.überarbeitete Auflage, VEB Deutscher Verlag für Grundstoffindustrie, Leipzig, 1985
6. BZ (quinuclidinyl benzilate): http://www.gifte.de/bz.htm
7. Chemische Waffen: http://www.gifte.de/chemische_waffen.htm
8. Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons: http://www.opcw.org/

Figur 1. Strukturer for udvalgte kemiske våben.

Skrevet i: Bioteknologi

Seneste nyt fra redaktionen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

Analytisk kemiArtikler fra Dansk KemiTop19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi01. 04. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Nomenklaturudvalget får indimellem henvendelser om dansk kemisk nomenklatur fra de oversættere i EU, hvis opgave det er at oversætte EU-lovgivning på

Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

AktueltEnergi31. 03. 2025

Efter en byggeperiode på omkring to år, er BASF nye 54 megawatt elektrolyseanlæg blevet indviet. Udover at være Tyskland største, med en kapacitet til at producere op til 8.000 ton grøn brint årligt, skriver det også historie på et andet område. Brinten skal primært anvendes som råmateriale i

Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

AktueltBranchenyt31. 03. 2025

Danske virksomheder er fortsat nogle af de mest aktive i Europa til at innovere. Det viser nye tal fra Den Europæiske Patentmyndighed, EPO, som udsteder patenter, der kan dække i op til 45 lande. Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan transporterer du lithiumbatterier sikkert

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • DENIOS ApS

    Her er den oversete vej til et sundere arbejdsmiljø

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions lancerer den nye HiCube Neo RGA

  • Busch Vakuumteknik A/S

    centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

  • DENIOS ApS

    Ved du, hvornår det er tid til at vedligeholde, udskifte eller flytte dit opsamlingskar?

  • DENIOS ApS

    3 sikkerhedsfunktioner, du skal kigge efter på dit opsamlingskar

  • Holm & Halby

    VidensDage 2025: To dage i videnskabens og fremtidens tegn

  • Holm & Halby

    Holm & Halby deltager i Europe Biobank Week 2025

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

  • Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

    24.03.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i det danske arbejdsmiljø

    21.03.2025

  • Dansk forbud mod PFAS er lige på trapperne – indsigelsesfrist mod 2024-aftale er overskredet

    20.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik