Marmor er både et hårdført og samtidigt lidt skrøbeligt materiale. Det vil de fleste forvisse sig om, hvis de har prøvet at rengøre et marmorbadeværelse for kalk. Konservatorer står overfor et lignende problem med marmorrensning. Her er det dog ikke ikke kalk, men derimod rust, som ofte er problemet, når det handler om udendørs marmor som for eksempel bygninger. Der har været løsninger tilgængelige, blandt andet ammoniumsaltet af thioglycolsyre. Ulempen er, at thioglycolsyre er giftigt, ildelugtende – og danner et intenst violetfarvet complex, så det afrensede marmor i stedet for at blive rent ofte får et violet skær. Og så må man på den igen.
Vejen til en løsning på at kunne rense marmor uden risiko for liv, lemmer eller violet skær, viste sig at gå igennem en stor viden inden for klassisk kemi (også kaldet almen kemi) som syre-basereaktioner, redoxprocesser og complexdannelser.
Vi skal ikke her afsløre løsningen, men konstatere, at selvom metoden er en succes, så skal man lige tage et kig på vejrudsigten, før man går i gang. I realiteternes verden viste det sig nemlig, at metoden er bedst i varmt og tørt vejr.
Læs mere om metoden til at rense marmor i Dansk Kemi, udgave 6, side 12